Er du en af dem, der taler om, hvad der skete 'i sommers' og overforbruger tillægsord som 'unik' og 'super'? Og har du en tilbøjelighed til at afbryde dig selv med et 'øøh' mellem hver sætning?
Så er det måske på tide at få luget ud i uvanerne, hvis du ikke vil tale dig selv ned.
For det, der i din mund kan føles som fuldstændig normal sprogbrug, kan skurre forfærdeligt i andre, mere sarte ører.
Vi har bedt en række personer, der alle har gjort det danske sprog til deres profession, om at give deres bud på, hvilke ord og vendinger man bør være forsigtig med eller helt holde sig fra i hverdagen.
LÆS OGSÅ: Det skal alle mænd kunne: Smage på vin på restauranten
LÆS OGSÅ: Det skal en mand kunne: Holde en tale
1. Forstærkerne
Ord som ’rigtig (meget)’ og ’ekstremt (meget)’ bruges mere i storbyerne end på landet, forklarer seniorrådgiver i dansk sprog Kirsten Rask:
”I byerne er alting ’utrolig rart’ og ’rigtig, rigtig hyggeligt’, og det kan irritere folk, der har lidt længere mellem husene, for hos dem bevarer ordene deres oprindelige værdi. Det bliver dermed ikke stærkere af de flere ord.”
Mikael Bertelsen, programchef på Radio 24/7, fortæller os i øvrigt, at ord som ’super’ og ’fantastisk’ efter hans mening bruges i for brede sammenhænge:
”Det er fx ’super’, hvis man ændrer tidspunktet for en aftale. Men det er det jo egentlig ikke, og hvis alt er ’super’, hvordan skal man så måle ordenes betydning?”
2. Småfejlene
Mindre sprogfejl som ’i sommers’, hvor mange har indskudt s’et, kan få Mikael Bertelsen op af stolen:
”Jeg har selv engang fået meget skældud af den tidligere radioavisvært Ole Emil Riisager, som var en sprogpolitimand. Han hørte mig sige ’i sommers’, og så fik jeg en verbal endefuld. Derfor har jeg aldrig glemt det selv.”
Og selvom fejl som denne kan virke helt uskyldige, kan de have negative konsekvenser, siger professor i dansk Jørn Lund. De distraherer nemlig lytteren fra det egentlige budskab:
”Sproget gør opmærksom på sig selv i situationer, hvor det ellers skal være usynligt. Hvis man er opdraget til, at ordet er indlejret på en bestemt måde, vil man blive distraheret af fejl som denne.”
Han uddyber, at det i høj grad er generationsbestemt, hvilke ord der opfattes som forkerte.
3. Bandeordene
Ord som ’sgu’, ’fucking’ og ’pisse’ har ingen funktion i hverdagssproget. De er derimod hensynsløse og forurener atmosfæren, hører vi flere af sprogeksperterne sige.
Jørn Lund fortæller os, at bandeordene oftest virker distraherende:
”Når jeg hører folk sige ’fuck’ hele tiden, er det er ikke en forskønnelse af sproget. Englændere for eksempel er chokerede over, hvordan danskerne siger ’fuck’ hele tiden.”
Den holdning bakkes op af Kirsten Rask:
”Bandeord i hverdagen kan virke som at få pustet cigaretrøg direkte i hovedet.”
4. Klichéerne
Ord som ’unik’, ’must’ og generelt sms-sprog som ’LOL’ er ord, der var smarte i starten, men efterhånden har mistet deres værdi, mener Kirsten Rask:
”Klichéer kan få folk til at gøre en uheldig figur, fordi de forsøger at være smarte, selvom de slet ikke er det.”
Hun uddyber, at klichéerne i mange tilfælde kan vidne om et snævert ordforråd.
5. Nedsættende betegnelser
Ord som ’idiot’, ’perker’ og ’pikhoved’ er ikke kønne, og de kommer ikke taleren til gode, hvis man spørger eksperterne.
Kirsten Rask fortæller eksempelvis, at det har vist sig, at politikere, der anvender bebrejdelser og nedværdigelser i almindelighed mister troværdighed og tilhængere:
”Når folk bruger nedsættende ord om andre, kommer de til at lyde dummere, end de måske er. Det tyder på et begrænset menneskesyn. Det falder altid tilbage på taleren.”
6. Tomgangsordene
Vær påpasselig med ord som ’øøh’, ’hvad er det nu, det hedder’ og ’ikke for noget, men…’ imellem og inden sætninger, for de kan være irriterende i længden. Det er der bred enighed om blandt vores eksperter.
Men i mindre mængder er denne tænkepause faktisk ganske uskadelig, er Mikael Bertelsen engang blevet fortalt af en sprogforsker:
”’Øøh’ kan man godt leve med, da det bare er en måde at sende et signal til andre om, at man ikke har tænkt sig at afgive taleretten.”
Kirsten Rask bekræfter, at brugen af tomgangsordene (også kaldt pauseord) i små mængder er uskadelig for taleren og faktisk også ganske naturlig:
”Vi skal bruge den pause til at overveje det næste, vi vil sige. Vi kan ikke undvære tomgangsordene, men hvis vi bruger dem hele tiden, bliver det irriterende.”
7. Buzz-ordene
Vi kender dem alle sammen: De enkelte ord, der kan få os op i det røde felt, og som vi bare ikke kan døje.
Sprogeksperterne har også deres egne personlige kæpheste, og én ting er de alle enige om: Ord, der intet nyt påfører det danske sprog, men i virkeligheden blot beskriver noget, der allerede findes et ord for, er irriterende.
”Helt banale irritationer er sådan noget som ’vækste’, ’coache’ og ’pitche’ i stedet for ’gro’, ’vokse’, ’træne’ og ’fremlægge,’” siger Mikael Bertelsen.
De bruges efter hans overbevisning af personer, der har hørt andre sige dem og måske vil udstråle, at de har styr på tingene.
Mikael Bertelsen fortæller os i øvrigt, at talemåden ’send mig lige et skriv’ kan gøre ham vanvittig.
Kirsten Rask døjer også med sin egen aversion, selvom hun griner lidt af den:
”Ordet ’cocktail’ bliver jo efterhånden brugt af alle og betyder jo egentlig bare ’kombination’. Da det kom frem første gang, var det sjovt, men det er altså mindst 20 år siden.”
Ordet ’fremadrettet’ er ligeledes udskældt. Både Jens Raahauge og Jørn Lund mener ikke, det dækker over noget, som ’i fremtiden’ ikke i forvejen gør. Som Jens Raahauge ganske enkelt siger:
”Det er et underligt teknokratord. Jeg bryder mig ikke om det.”
En anden kæphest for Jørn Lund er ordet ’fed’, der ifølge ham efterhånden har mistet meget af sin oprindelige værdi:
”Man kan have et fedt køkken, være til en fed koncert eller på en fed ferie - og jeg hørte i bussen en ung mand sige til en jævnaldrende, at det var en fed kæreste, han havde fundet. Det er virkelig sprogforarmende.”
LÆS OGSÅ: Mænd, der læser, er det mest sexede på Instagram lige nu
LÆS OGSÅ: Father John Misty: Min single er en sarkastisk kommentar til Miley Cyrus' USA
LÆS OGSÅ: Hvornår skal skjorten ned i bukserne?
