Daytrading er en speciel hurtig og nervepirrende del af aktiehandel. Her sælger og køber man samme dag og gør dermed sin gevinst op i slutningen af dagen. Det har tidligere været meget få, der har udøvet denne disciplin (og endnu færre, der har kunnet leve af det).
Men med nettets fremmarch er der kommet flere og flere, som har kastet sig ud på de finansielle markeder hjemmefra. Her fortæller daytrader Flemming Kozok, hvordan han har skabt, mistet og genvundet en formue.
”Jeg startede med aktiehandel, da jeg var 16 år. Jeg arbejdede på det tidspunkt som opvasker på en havnerestaurant.
Det var helt tilfældigt, hvordan jeg blev introduceret for det. Jeg sad sammen med min far en aften og så TV-Avisen. Her talte de om ISS-aktien, der var faldet voldsomt på grund af en svindelsag i USA i deres datterselskab.
Jeg tænkte, at kurven måtte vende og blev enig med mig selv om at cykle op i banken og investere hele mit opsparede beløb på 9.000 kroner. Indsatsen gav gevinst, og jeg tjente 700 kr. på nogle uger. Det gjorde stort indtryk på mig, at det kunne lykkes.
Dengang skulle man ringe sine ordrer ind til banken over telefonen i modsætning til i dag, hvor det foregår over computeren.
Det lykkedes mig at forvandle mine 9.000 kroner til knap en million. Men der gik ikke lang tid, før jeg mistede det hele igen og stod tilbage med 32.500 kroner.
Derfor skiftede jeg strategi og gik i gang med daytrading omkring år 2000.
Jeg begyndte at fokusere på det amerikanske marked. Jeg havde brugt over et halvt år på at skabe en teori om, at jeg ved at gøre visse ting i markedet ville kunne tjene minimum 5.000 kr. pr. dag. Jeg tjente i det første år i gennemsnit knap 20.000 kr. pr. dag, så teorien bekræftede sig selv.
I daytrading kan det meget hurtigt gå og ned. Og der er kun ca. 10 procent af alle daytradere, der kan tjene på det. Jeg lykkedes med at tjene 6,4 mio. kroner på godt fire måneder i år 2000, men jeg har også på fem uger tabt 4,3 mio. kr. Der er nogle store udsving, men det bidrager alt sammen til at polere strategi og risikoprofil.
Det dræner meget energi at finde den rigtige vej og på samme tid løbe de nødvendige risici. Det er også belastende ikke at have nogen form for fast løn og samtidig risikere, det man ejer.
Rutsjeturene op og ned har skam slidt hårdt på mig.
Smerten, der føles ved tab, er langt større end følelsen af glæde ved gevinst. Det betyder, at der altid er en form for ubalance, man må lære at leve med. Omvendt er det et univers, som er så fascinerende, at man accepterer at leve med disse vilkår.
Jeg har eksekveret i omegnen af 170.000 handler.
Mange gør det for adrenalinen. Men det har jeg altid været modstander af. Jeg anser det som usundt i den forstand, at adrenalin er noget, som udløses, når man er gået for vidt.
For mig har adrenalin altid fungeret som en form for naturlig alarm mod voldsom overeksponering. Jeg forbinder adrenalin med gambling. Og jeg har altid arbejdet for at minimere tilfældigheder i trading. Alt, hvad der har en snert af gambling, skal aktivt søges fjernet fra systemet.
De, som søger adrenalinet, bør tage på casino. De besidder et forkert karaktertræk, som er underminerende for at kunne klare sig i markedet i længden. Gambling og spil på casino har aldrig sagt mig noget, fordi jeg ikke aktivt kan fjerne tilfældigheder og derved selv øge sandsynlighederne for at udfaldet går i min retning.
I løbet af en handelsdag arbejder jeg intensivt, hvor jeg ikke tillader mig selv mange pauser. Men jeg er dog blevet bedre til at slappe lidt af, jo ældre jeg er blevet.
Jeg fejrer aldrig mine handler og har aldrig gjort det. Det hænger sammen med, at der er tale om indtægter - og ikke gevinster. Mine indtægter har jeg altid defineret som noget, der var nødvendigt på linie med alle andre mennesker indtægter. Folk fejrer jo heller ikke, når de får løn. Og det gælder uanset, om der tjenes 50.000 kr. eller en million kr. på en enkelt dag.
Jeg står typisk op omkring klokken syv og træner. Typisk har jeg planlagt tid til de forskellige projekter, jeg er med i, møder, kurser og de seminarer, jeg holder, hvor jeg tager udgangspunkt i mine egne trading-teknikker.
Kl. 14.50-15.10 tager jeg en powernap, hvorefter markedet i USA åbner kl. 15.30 og lukker kl. 22. Uden powernap crasher jeg typisk mellem kl. 19 og 19.30.
Der har aldrig været nogen i min omgangskreds, der delte min interesse for aktiehandel, men alle kunne se med det samme se, at det var noget, jeg brændte for, og noget som gav nogle opsigtsvækkende resultater. Det har dog altid været den psykologiske side af trading, der har interesseret mig mest.
Trading er en ekstremt individuel metier. Det er noget, mange ikke forstår. Man kan ikke kopiere andre direkte. Trading kan udøves på et væld af forskellige måder, og den størrelse man kæmper med – markedet – kan man slås med på utrolig mange måder.
