”Jeg var 11 år, da jeg første gang fik den følelse. Jeg husker den som varme røde, guld og gule farver, nærmest helt som en orgasme. Det var Händels ’Zadoc the Priest’, og jeg sang i Københavns Drengekor. Det var med mandskor og stort orkester med sølvtrompeter. Jeg var ude af min egen krop og sansede kun musikken,” siger Shaked Evron.
Han er 23 år og drømmer om at blive operasanger. Han går hjemmevant ind ad teatrets kunsterindgang, men hans navn står ikke på plakaten. Ser kort på kollagen af portrætter af nogle af de berømte skuespillere, dansere og sangere, der har været tilknyttet Det Kongelige Teater.
Til dagligt arbejder han som påklæder på Det Kongelige Teater. Her hjælper han skuespillere, dansere og sangere med at få deres kostumer på, hvis de har et, de ikke selv kan klare. Der er også kostumeskift under forestillingen, som skal gå hurtigt, og så skal de have et glas vand undervejs. Desuden er han tit statist.
Derefter går han igennem Gamle Scenes labyrintiske baglokaler, ned ad betongrå gange, udpeger et kontor der, et rekvisitlager der, og stopper op i et øvelokale på størrelse med et middelstort provinsteater:
”Statistrollerne er en god mulighed for at suge erfaringer til mig. Som operasanger kan det høres på din stemme, om du er nervøs på scenen. Derfor hjælper det mig, at de tavse statistroller giver mig tid på scenen, så den bliver velkendt for mig,” siger Shaked.
En anden mulighed for at dygtiggøre sig er at lytte til sangerne, når de øver på scenen. Her prøver Shaked at analysere deres måde at synge på og overvejer deres valg i forhold til, hvordan sangen skal fortolkes. Men scenetid er ikke et mål i sig selv, og Shaked er også opmærksom på ikke at hænge på sangerne:
”Jeg prøver at lade være med at være spytslikker. Sangerne ved godt, at de synger godt, så de behøver ikke få det at vide hver eneste dag. På samme måde prøver jeg at gøre mig usynlig, når jeg ser dem øve på scenen, så de ikke føler sig overvåget. Det er også relativt få af de andre på Teatret der ved, at jeg synger så meget, som jeg gør.”
Annonse
Siden Shaked Evron drev sine skolelærere til vanvid ved at synge i skoletimerne, har han ikke været til at stoppe. Han kom på Skt. Annæ Skole, der har stor tradition for musik som en integreret del af undervisningen, Aurehøj Gymnasium, der ligeledes har fokus på musik, og gennemførte Musisk Grundkursus sideløbende.
Musikken er blevet en så stor del af hans hverdag, at næsten alt andet må komme i anden række. Han øver mellem seks og otte timer dagligt, ofte i Det Kongelige Teaters øvelokaler, der står tomme mens sangerne er på scenen, og påklæderne har pause. Sang er et drug, og han jagter hele tiden det high det første gang gav ham for 12 år siden:
Det Kongelige Teater har ligget på Kongens Nytorv i København siden 1748. Shaked har været der siden 2011, og når han går rundt på gangene for at finde et ledigt øvelokale, kan han nævne næsten alle de koryfæer, der hænger på væggene:
”Den store tenorsanger Lauritz Melchior ser jeg op til. Han er død for længe siden, men når jeg går forbi hans billede, så tænker jeg, at han også gik her og øvede sig. Det er inspirerende.”
Og inspiration og forbilleder er der brug for. Shaked bor på værelse hos sine bedsteforældre, selvom jobbet som påklæder giver udmærket. Han bruger næsten alle sine penge på at forfølge sin drøm:
”I Danmark bliver man generelt professionel senere end i udlandet. Det hænger sammen med den danske mentalitet, som jeg er meget imod. Man tager den for meget med ro, og hygger for meget. Jeg bruger næsten alle de penge, jeg tjener som påklæder, på at rejse til London og modtage privatundervisning i sang.”
