”Dem, der er allerbedst til at få de ideer, sætter spørgsmålstegn ved alt og alting, og de er tit så utilpassede, at de er på kanten til at blive sendt på psykiatriskafdeling”

Ulrik Haagerup holder armene ud til hver sin side, smiler stort, og slår hænderne konkluderende i bordet:

"Den gode idé handler om at være modig," siger han så.

"Den handler om at turde gøre op mod status quo."

Udover til daglig at sidde på posten som direktør for nyhederne i DR udkom han for et par år siden med bogen 'En god ide. Fik du den?'.

Her giver han sit bud på, hvad en god ide er, hvem der får dem, og hvorfor det overhovedet er vigtigt, vi får dem.

"Dem, der er allerbedst til at få de ideer, der bryder med 'hvordan vi plejer at gøre det hele', er tit også dem, som er pisseirriterende," siger han.

"De hører ikke efter, de sætter spørgsmålstegn ved alt og alting, og de er tit så utilpassede, at de er på kanten til at blive sendt på psykiatriskafdeling."

Men "for at du kan komme på noget nyt, skal du allerede vide noget," siger han.

LÆS OGSÅ: Telefonsælgeren: Sådan tjente jeg min første million

Den tanke om at 'den gode ide' kommer som en sammensmeltning af noget allerede kendt og et nyt perspektiv, deler han både med billedkunstneren Martin Bigum og hjerneforskeren Peter Lund Madsen.

For ifølge Martin Bigum er en række observationer, nye og gamle, der både går ind hans egne følelser og et bredt samfundsaspekt som et samlet værk billedet på en god ide. Og Peter Lund Madsen fremhæver, at det særlige i et videnskabeligt øjemed kommer, når man har en ny løsning på et allerede kendt, eksisterende problem.

Han fortæller også, at vi alle sammen stammer fra et lille område i Afrika, hvor vores forfædre fandt ud af, at de kunne bevæge sig hurtigere væk fra rovdyr, hvis de begyndte at løbe på bagbenene, og på den måde kunne se henover markerne, hvor for eksempel løver lå på lur.

Hjerneforsker Peter Lund Madsen.

"Selvom vi er spredt over hele kloden, er vi alligevel så genetisk ens i dag, at det ikke er hjernerne, vores evne til at komme på gode ideer afhænger af," siger han.

Dem, der får de gode ideer er snarere dem, som lever i en kultur, der frisætter vores sind. Oplysningstiden i 1700-1800-tallet er et godt eksempel.

LÆS OGSÅ: To unge iværksættere fra Aarhus vil slå igennem i Los Angeles: "Alt vi fik at vide på skolen var forældet. Vi klarede det selv"

Men i nutidens dagligdag er det også vigtigt, at vi befinder os steder, hvor der er plads til at give slip på vores ellers travlt beskæftigede tanker.

Det kan være på arbejdspladser, hvor det at gøre op med det etablerede bliver imødekommet med nysgerrige spørgsmål i stedet for nedslående 'nej'-kommentarer. Men det handler også om, hvor meget plads, vi giver til os selv inde i vores hjerner.

"Det er derfor, der er så pokkers mange, der får deres ideer om morgenen, eller når de er i bad," siger Peter Lund Madsen.

"Her er man ikke præget af dagens tusind indtryk endnu, eller telefoner og andre mennesker, der vil have fat på en."

Den indstilling deler Ulrik Haagerup.

"De nye tanker bliver til, når vi tillader os selv at slippe os selv lidt fri. Når vi dyrker yoga, løber en tur, læser en bog, vi ikke normalt ville finde frem," siger han.

Ulrik Haagerup tilføjer så, at han faktisk ikke aner, hvordan man dyrker yoga, men pointen er, at det handler om at tillade sig selv at give lidt slip på vores tidstypiske "stress" og turde sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi gør tingene.

Det er danskere i mediebranchen generelt gode til i forhold til mere autoritetstro lande. Men der er også enkeltpersoner, vi kan lære noget af. For eksempel kan man tage et kig på sydafrikanske Elon Musk, siger han.

Han er ingeniør, men i stedet for at følge manualen for, hvordan man allerede bygger en bil, skilte han strukturen ad helt ind til den mindste møtrik og opfandt elbilen Tesla. Og han har også opgraderet en hel del i rumfartens infrastruktur og er på vej til Mars. Fordi man kan, og fordi han tør.

LÆS OGSÅ: Vi gik så meget i flæsket på konkurrenterne. Hvis det havde været lovligt at slå dem ihjel, havde jeg gjort det

Men skal man opfinde det helt nye, for at det, man gør, kan kaldes en god ide?

"Nej," siger Ulrik Haagerup.

"Den gode ide findes også bare derude, man skal bare turde finde den."

Han kritiserer, hvordan de skoler, der er skabt til at opfostre kreativt tænkende, muligvis slet ikke åbner op for dem, der er født med de skæveste hjerner, fordi de ikke kan svare på tilstrækkeligt med Trivial Pursuit-spørgsmål eller sætte de rigtige kommaer.

"Det kan man lære. Og dem, der kommer ind er tit lidt for pæne 10-taller, der ikke får den nødvendige træning i at turde tænke nyt," siger han og sender et lidt underfundigt blik både ind i sig selv og på mig, der begge kommer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er kommet igennem den, for nogen, berømte optagelsesprøve.

Ifølge Ulrik Haagerup skal vi være bedre til at skabe en kultur, der frisætter tankesættende i stedet for at sætte dem i bås som rigtige og forkerte.

"Vi er tit lettere skræmte og tror, at vi skal følge "de voksnes manual"," siger han.

"Men sandheden er, at der ikke er nogen "voksne", og dem der ikke tør forny sig er tit dem, der dør ud. Se bare på Forbes' 100-liste med verdens største virksomheder. Der er meget få, der var på for 20 år siden som stadig står der."

LÆS OGSÅ: Uventet serie-succes: Gennemsigtige egoister

Martin Bigum er et eksempel på, at det at gå sin egen vej kan være en god idé.

I 1987-1989 gik han på Skolen for Brugskunst i København lige indtil, hanblev smidt ud, fordi han var for "antiautoritær", fortæller han. Kunstakademiet kom han aldrig ind på.

Billedkunstner Martin Bigum.

"Det har gjort, at jeg har kunnet bevæge mig helt frit udenom dogmer og hønsegårdssnakken. Men jeg har også skullet være stærk som enegænger og ansvarlig for min egen dannelse."

I dag tænker Martin Bigum, at det havde været en dårlig ide, hvis han var kommet ind på Kunstakademiet. Men det kunne han ikke se dengang.

"Jeg kender mange, der har gået i anerkendte skoler, men som ikke laver kunst længere. De blev mejet ned i tunge teorier, som intet havde at gøre med deres eget følsomme greb i kunsten," siger han.

Men kan man så ikke gå i skole, være relativt autoritetstro og samtidig få de gode ideer?

Ifølge Peter Lund Madsen er nogen født med et større kreativt talent end andre.

Det afhænger ikke så meget af, hvor rebelsk man er, men snarere om man har evnen til at være i stand til at være i en position, hvor man kan fange den gode ide, når den flyder forbi i tankestrømmen.

"Det kan bestemt trænes op. Men det at få en god ide er for nogle noget, der sker hele tiden, som former hvad de gør. For andre er det et slags arbejde, hvor man skal lægge mærke til, hvornår de anderledes tanker kommer og så huske sig selv på, hvad man skal gøre for at komme i det sindelag," siger han.

Nogle er som Martin Bigum bedst alene, andre har brug for ideudviklingsmøder, telefonsamtaler, ferier eller faste hverdagsrutiner.

I bund og grund er de gode ideer ifølge Peter Lund Madsen vigtige – og også helt uundgåelige. Den menneskelige hjerne er så veludviklet, at den tænker nyt hurtigere end Jorden udvikler sig, fortalte han på årets TV Festival i København.

"Det er ikke unaturligt. Det er faktisk helt i følgeskab med den menneskelige natur, at vi hele tiden opgraderer vores verden," siger han.

Derfor skal vi være visionære og opmærksomme. Martin Bigum supplerer fra sit ståsted som kunstner:

"De gode ideer er et skridt frem i en virkelighed og en verden, som jeg synes er dybt overvældende og ikke fatter hænger sammen. Hvert maleri, altså hver ny tanke, er en nysgerrighed og et forsøg på at forstå den lidt bedre.”

Martin Bigum har malet billedet Advice For The Young At Heart i 1992 i en tid "med hiphop, hoodies, technoraves og stagediving indenfor grunge, og der var gang i ungdomskulturens primalskrig på alle fronter," fortæller han.

LÆS OGSÅ: Derfor er det næsten umuligt for de kendte at få succes i politik

LÆS OGSÅ: Mød journalisten, der har succes i New York

LÆS OGSÅ: Rolf Sørensen: "Jeg kunne smide mail og telefon i havet i morgen"