Den vildeste og smukkeste skate-video, du kommer til at se i dag

Den vildeste og smukkeste skate-video, du kommer til at se i dag
Offentliggjort

Det går ned ad bakke for James Kelly. Og det går stærkt.

Men det lader ikke til at genere den californiske skater, der bærer tilnavnet American Dream og har specialiseret sig i disciplinen downhill, altså en skateboardingens styrtløb,

I denne video, som han har lavet i samarbejde med sin sponsor Arbor Skateboards, demonstrerer, han hvor frygtløst og kontrolleret man kan skate ned ad en bjergvej med modkørende trafik.

Videoen er optaget i de vestlige Sierra Nevada-bjerge, hvor Kellys familie har en hytte, og skateboardet er et James Kelly Pro Model longboard, som skateren selv har været med til at designe, så det passer til hans kørestil og fysik.

Der er kælet for billedsiden i den lille film, der også viser, at det bestemt ikke er en ufarlig sportsgren at skate på bjergveje. Av.