Michael Rohde har siden midten af tyverne arbejdet i et stort medicinalfirma som leder inden for salg og marketing herhjemme. Efter omkring seks år blev han tilbudt arbejde i hovedkvarteret i USA. En stilling med alt, hvad det indebærer af fryns, god løn og prestige.
Men inden han takkede ja, havde han en stærk fornemmelse af, at noget ikke var helt rigtigt. Dog havde han ingen idé om, hvad han ellers skulle arbejde med. Hans karriere var hans identitet, og han havde aldrig arbejdet med andet. Så Michael Rohde sagde ja tak.
Natten efter beslutningen drømte han om en kvinde, der sad ved en lang grav, sørgmodig uden at græde. Han så, hvordan hun lagde en masse blålige, døde babyer i graven.
“Især mænd vil nok tænke, at man ikke skal fortælle om sådan en drøm, fordi folk vil tro, man er Psykopat. Men billedsproget er drømmenes sprog. Det vigtige er, at den, der drømmer, kan spørge sig selv, hvad det handler om i én selv,” fortæller han.
For Michael Rohde var de døde babyer et klart tegn på, at han med jobbet i USA lukkede for en masse udviklingspotentiale.
På trods af drømmen tog han alligevel til USA og blev i halvandet år. Og aldrig har han været så ulykkelig.
Men hvis han havde det så svært under den ansættelse, hvorfor skulle Michael Rohde så bruge halvandet år og en efterhånden meget gammel drøm til at tage beslutningen om at tage tilbage og finde en karriere, der ville gøre ham glad?
“Bare fordi man har fået en indsigt fra en drøm, er det jo ikke ensbetydende med, at man er klar til at tage skridtet og lytte til den. Men det var med udgangspunkt i og viden om den drøm, som gjorde det meget tydeligt, at det ikke var det rigtige for mig. Den gav mig modet til at gå andre veje,” fortæller han.
De andre veje var først seks år som konsulent og nu mere end to år som selvstændig som drømmeforsker og ledelseskonsulent. Han er fortaler for, at vi tager vores drømme alvorligt. For på den måde kan vi få det bedre med os selv, vores relationer og vores valg i livet. Noget, han selv har oplevet flere gange i løbet af sit liv. Men er det helt ærligt ikke en anelse for alternativt at tyde drømme for normale mennesker?
“Ordet drømmetydning vil jeg gerne væk fra, fordi det stinker af, at man går rundt ude i en skov, hvor der er en masse billeder, man forsøger at tyde. Lidt i betydningen af, at man skal have medfødte, specielle evner for at forstå sine drømme. Og det er jo ikke sandheden,” siger Michael Rohde.
I dag forsker han i drømme i samarbejde med Lunds Universitet. Og ved siden af sin karriere som ledelseskonsulent, holder han foredrag, coacher og laver onlinekurser om drømmetolkning. Den 22. september udgiver han en bog om emnet.
Den indeholder tips til at forstå og huske de ofte bizarre billeder, vi møder i drømmene. Især mænd har svært ved at huske og bruge dem.
Vores drømme bruges grundlæggende til at bearbejde dagens indtryk. Tidligere mente forskere, at de var hjernens skrald, der ikke sagde noget om os. Det er man de seneste ti-femten år gået bort fra, forklarer Michael Rohde. De fleste er enige i, at drømme fortæller noget om vores hverdag og har en betydning for et mentalt velbefindende.
Drømmes indhold kan virke som et virvar af mange ting, og det kan nok lyde en anelse for nemt, at man kan få det markant bedre bare ved at lytte til de monstre, forældre eller seksuelle eskapader, man møder i søvnen. Men Michael Rohde oplever både på egen krop og via coaching af andre, at drømmene faktisk kan hjælpe med at lære os selv at kende og leve i bedre overensstemmelse med, hvem vi er. Han var også selv meget skeptisk, da han blev introduceret til det.
Han havde netop endt et parforhold og havde det svært. Derfor gik han til en psykolog, der efter et par sessioner ville se på Michael Rohdes drømme. Han reagerede med tøven og frustration.
“Jeg havde virkelig modstand på. Jeg troede jo virkelig ikke, jeg drømte,” fortæller han. For ham var drømmetolkning alt for alternativt og flippet.
Men efter et par nætter vågnede Michael Rohde og havde drømt. Han begyndte at skrive sine drømme ned og tolke på dem løbende.
“Den helt store åbenbaring var, da jeg med al tydelighed kunne se, at mine drømme handlede om lige præcis det, som jeg gik og kæmpede med. Jeg opdagede fx, at det var mig, der var den store båtnakke i det forliste forhold.”
