”Jeg kender folk, der afskyr IKEA. Men det er først i IKEA, man virkelig forstår, hvem man selv er”

I bussen sidder vi tavst og kigger ned i gulvet, som marinesoldater i en helikopter i en eller anden Vietnam-krigsfilm. Forbereder os mentalt. Nu er det nu, det gælder. En manddomsprøve. Turen til IKEA, den endelige bekræftelse på, at vi nu er flyttet hjemmefra.

Alle er på samme alder, alle skal vi til at begynde på en af de videregående, der behændigt er placeret tæt på en af landets fem IKEA’er. Man bor ikke rigtigt sit eget sted, før man har været i IKEA og finde sig selv. Det er den rigtige konfirmation:

’Forsager du ILVA og al hans gerning?’ ’Giv os i dag vor daglige grödsovs’ og ’husk at komme hviledagene i varehus’.

At finde sig selv i IKEA er en smal sag. De, der tager på autentiske backpacker-ture i Fjernøsten på lejet knallert med American Express og forudbestilte hoteller, spilder deres tid. Det er først i IKEA, man virkelig forstår, hvem man selv er, også selvom man havde et tydeligt billede af det, før man kom.