Det virker som om, at det sker hele tiden. At en mad- eller drikkevare, der i en periode enten har været udråbt til folkesundhedens frelser eller fjende, pludselig får vendt sit omdømme 180 grader.
Når en fødevare går fra at være non grata til pludselig at have sin plads i det gode selskab - eller omvendt - hænger det sammen med flere ting:
- Dels at vi ikke har tilstrækkelig absolut viden om, hvordan vores kroppe reagerer på det, vi putter i munden. Det giver et spillerum for nye undersøgelser og ”sandheder”.
Annonse
- Desuden skyldes det forskellige fødevarebranchers klare interesse i, at netop deres levebrød får mærkatet sundt. Der er mange producenter, der finansierer forskning. For eksempel driver Coca-Cola det såkaldte Beverage Institute for Health & Wellness.
- Endelig hænger det selvfølgelig også sammen med journalister og læseres hunger efter overraskende overskrifter. Ikke mindst hvis de blåstempler mad og drikke, som vi har dårlig samvittighed over at have hang til. I denne ånd kommer her et øjebliksbillede over otte omstridte fødevarer, som mange af os elsker, og som er gået fra at være usunde og syndige til slet ikke at være så slemme.
Ja, nogle af dem kan endda vise sig at være deciderede sunde – indtaget i moderat mængde. God appetit.
Har haft ry for at være en af de hovedansvarlige for fedmeepidemier på grund af sukkeret og mælkefedtet, som man ofte finder i chokolade-barer. Og så er der bumserne, som man længe mente, chokoladespisning medfører. Desuden skulle den smeltende, bløde konsistens være medvirkende til, at man nemmere overspiser den kakaoholdige godbid.
På denne side af årtusindskiftet har chokoladens ry til gengæld været i bedring. I dag mener man, at nogle stoffer i kakaoen, flavonoider, kan reducere mængden af skadeligt kolesterol (LDL) i blodet og nedsætte risikoen for åreforkalkning og hjerte- karsygdomme.
Desuden mener man, at kakaoen medvirker til at give en sund bakterieflora i mavesækken, hvilket kan modvirke betændelsestilstande og hjertetilfælde. De rette bakterier kan også forhindre overvægt, mener en britisk forsker.
Og der er sågar nogle amerikanske forskere, der mener, at chokolade kan hjælpe ældre mennesker til at holde hukommelsen ved lige. Husk at jo højere kakaoindhold, desto sundere er chokoladen.
Osten:
Ost er rigt på mættet fedt. Og mættet fedt kan føre til forsnævring af kranspulsårer og dermed til hjertesygdomme. Det sagde i hvert fald undersøgelser først i 1980’erne. Men nye undersøgelser siger, at den sammenhæng ikke kan påvises.
Så ost, mælk og smør er ved at blive rehabiliteret. Særligt ost skulle være godt for sammensætningen af gavnlige fedtsyrer i kroppen. En anden ny undersøgelse, der er delvist finansieret af mejeriet Arla, har undersøgt forsøgspersoner, der i en periode spiste meget ost, og i deres afføring fandt man et højere indhold af den anti-inflammatoriske fedtsyre butyrat. Ikke alene er butyrat med til at reducere hjertekarsygdomme, fedtsyren sætter også mere gang i stofskiftet, holder fedtprocenten nede og bidrager til at forebygge fedme.
Øllen:
Den humlebaserede drik har givet navn til sin helt egen usunde topmave. Og generelt overforbrug af øl har som bekendt uheldige virkninger på for eksempel hukommelsen, potensen og evnen til at køre bil.
Det bliver nok aldrig erklæret for sundt at gå rundt i en konstant hundrede hestes guldbajerbrandert. Alligevel har der de seneste år været mere fokus på mulige gavnlige ting, man kan få ud af et moderat ølforbrug. En halv liter om dagen skulle ikke i sig selv give ølmave, mener en engelsk ernæringsekspert.
For eksempel skulle humlen, der historisk set er blevet tilsat for at konservere øllet, indeholde antioxidanter og B6-vitaminer, der skulle modvirke hjertesygdomme. Desuden er alkohol i moderate mængder med til at nedsætte risikoen for blodfortykning og mængden af skadelig kolesterol i kroppen.
Bøffen:
Den her er lidt kontroversiel. Kød er med sit høje proteinindhold en glimrende kilde til energi. Men siden 1960’erne har det været konsensus, at det mættede fedt i rødt kød som for eksempel oksekød kan være kræftfremkaldende og give hjertesygdomme. Og det er fortsat det fremherskende synspunkt.
Men en amerikansk undersøgelse fra 2010 med over 300.000 medvirkende kunne ikke påvise nogen klar sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og mættede fedtstoffer (i moderat mængde). Desuden er der både vitaminer og mineraler i fedtet, og nogle mener endda, at det animalske fedt kan være et værn mod slidgigt.
Den gode nyhed for os, der elsker en bloddryppende bøf, er, at kød er sundere, når du ikke gennemsteger det. Den dårlige nyhed er, at de samme potentielt kræftfremkaldende kemikalier (HCA), der dannes i kødet, når du gennemsteger det, også kan opstå ved flammegrillering og andre tilberedninger ved høj temperatur.
Saltet:
Den skoledannende franske kogebogsforfatter Ali-Bab har beskrevet, hvordan han helt mistede appetitten, da han under et lejrophold i Argentina i længere tid måtte undvære salt. Sådan er der mange af os, der har det: Hvis ikke man kan få lov at drysse lidt flagesalt på kartoffelmaden eller smide lidt ekstra kapers i tunpastaen, ja så kan det næsten være det samme.
Desværre deler Sundhedsstyrelsen ikke vores begejstring og indskærper, at vi bør holde fingrene fra unødige udflugter til saltkarret. Ikke mere end 5-6 gram dagligt anbefaler de.
Og så er der alligevel videnskabsmænd, der mener, at lidt ekstra salt på entrecôten ikke behøver at være så slemt. For eksempel mente tidsskriftet American Journal of Hypertension, der skriver om blodtrykssygdomme, ikke, at 10 gram om dagen vil være for meget.
Og overlæge på Rigshospitalet Niels Graudal sagde for et par år siden til Videnskab.dk, at ”det kan gå galt, når man er for restriktiv i sine rekommandationer uden sikker videnskabelig evidens for sammenhængen mellem salt forhøjet blodtryk og øget dødelighed. Mit råd er fortsat at tage de officielle anbefalinger med et gran salt og at finde en gylden balance.”
Ægget:
Apropos saltet har dets bedste ven, hønseægget, længe været i skammekrogen. Hvis du var glad for æg i 1980’erne og 1970’erne, hed det sig, at du havde høj risiko for at ende med hjertekarsygdomme på grund af indholdet af kolesterol.
Sidenhen er konsensus svinget i retning af, at indholdet af kolesterol i maden ikke har så stor betydning for det farligere indhold af kolesterol i blodet, med mindre man i forvejen lider af hjertekarsygdomme eller sukkersyge.
De seneste anbefalinger for raske mennesker lyder på, at man kan spise syv æg om ugen med god samvittighed.
Kaffen:
Den koffeinholdige drik har siden sin introduktion i Europa været draget til ansvar for både revolution (fransk) og dødsfald (kræftfremkaldt).
Men videnskabens vinde blæser en anden retning disse år, og den aromatiske duft af kaffe behøver ikke længere være tung af skyldfølelse. Rob van Dam, en sygdoms- og ernæringsekspert fra Harvard har undersøgt drikken, og har ikke fundet nogen sammenhæng med indtaget og en forhøjet risiko for kræft eller hjertesygdomme. Til gengæld kan en kop sort kaffe om dagen nedsætte risikoen for type 2 diabetes, Parkinson’s syge, leverkræft og skrumpelever.
Der er dog stadig brug for mere viden på området, skriver ernæringseksperten.
Din junkfood:
Indrømmet, den her er i den kuriøse afdeling. Men der er altså amerikanske forskere, der mener, at burgere, fritter og cola kan være en udmærket diæt at træne på.
I hvert fald er det lige så effektivt som energibarer, energidrikke og andre fødevarer designet til brug under træning, konkluderer et forskningsprojekt, der snart bliver offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Sport Nutrition an Exercise Metabolism.
Forskerne, der på spejderære lover ikke at have nogen økonomiske interesser i fastfood-industrien, satte 11 mænd i god kondition til at træne halvanden time. Derefter gav de dem to forskellige diæter.
Den ene bestod blandt andet af amerikanske pandekager, pomfritter, cola og hamburger. Den anden var sammensat af en række energibarer og –drikke.
Resultatet viste, at fastfood var en lige så virkningsfuld måde at få genopfyldt kroppens depoter af glykogen på, oven på halvanden times træning. Glykogen er en form for kulhydrat-energi, som musklerne har brug for, og som bliver udtømt under træning.
Men hvis du holder mere af at løfte fjernbetjeningen end af at svinge med kettlebells og slide med traktordæk, så kan stadig det ikke anbefales at gøre burger og fritter til dit faste aftensmåltid.
