Reptile & Retard i studiet med The Cure-producer

Offentliggjort

I næste udgave af Euroman har vi fokus på otte danske musikere eller bands, der kan noget ud over det sædvanlige. Et af de bands er Reptile & Retard, som består af Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Valløe.

De to århusianere har endnu ikke udgivet nogen plade, men det er netop kommet frem, at de er på vej til England for at indspille EP med David M. Allen. Allen har tidligere produceret for Human League, Depeche Mode og The Cure, så der er lagt i ovnen til et særdeles interessant samarbejde.