Start maj med stærke fund: 13 lagersalg du bør tjekke ud

Lagersalg
Offentliggjort

Foråret er lunt, sommeren er på vej, og garderoben kan sikkert godt bruge et pift efter en noget medtagende vinter. Vi har her fundet en række lagersalg - permanente eller kortvarige - som vi synes, du skal svinge benene forbi her i maj.

Hvad: Han Kjøbenhavn

Hvor: Amaliegade 45, 1265 København K

Hvornår: Torsdag den 5. til lørdag den 7. maj fra kl. 11 til 19.

Her får du 60 til 80 procents rabat på Han Kjøbenhavns tidligere kollektioner. De tager kun kontanter.

Hvad: POPcph

Hvor: Møntergade 5, 1116 København K

Hvornår: Torsdag den 5. maj og fredag den 6. maj fra kl. 11 til 19 og lørdag den 7. maj og søndag den 8. maj fra kl. 11 til 17.

POPcph holder i weekenden deres største lagersalg til dato med 70 til 80 procents rabat på 2016's forår- og sommerkollektion, tidligere kollektioner og vareprøver til både mænd og kvinder.

Hvad: Samsøe Samsøe

Hvor: Blegdamsvej 132, 2100 København

Hvornår: VIP salg torsdag den 5. maj fra 14 til 21 for Samsøe Samsøes venner. Fredag 6. maj kl. 14 til 21, lørdag 7. maj kl. 10 til 17 og søndag 8. maj kl. 10 til 16.

Selvom lageret forløber over tre dage, så frygt ej, hvis du ikke har mulighed for at komme forbi før søndag. Samsøe Samsøe supplerer deres lagersalg med nye varer hver dag. Og de tager kort, kontanter og mobilepay.

Hvad: Container 01 - Won Hundred

Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 Nørrebro

Hvornår: Åbner 11. maj 2016 fra kl. 17 til 21.

Som Wood Wood og Acne har gjort det, åbner Won Hundred nu også deres egen butik med varer, de har så og sige arkiveret fra tidligere år. Der vil både være eksklusive pieces og generelle tidligere kollektioner. Deres butik - kaldet Container 01 - åbner i midten af maj.

Hvad: Moss Copenhagen

Hvor: Frederiksborggade 11, 1360 København K

Hvornår: Mandag til torsdag kl. 10 til19, fredag kl. 10 til 20 og lørdag og søndag kl. 10 til 18.

De giver op til 85 procent på alt. Der er tidligere kollektioner, og du finder alt fra t-shirts til smykker til både mænd og kvinder.

Hvad: Accord

Hvor: Skindergade 14 i Indre By - overfor Gråbrødre Torv i Råkostdepotet

Hvornår: Mandag til lørdag kl. 10 til18 og søndag kl. 12 til18.

Månedligt lagersalg med musik, film og mere end 30.000 tegneserier, kasettebånd og bøger.

Hvad: Wood Wood Museum

Hvor: Frederiksborggade 54, København K.

Hvornår: Mandag til fredag fra kl. 11 til 18 og lørdag fra kl. 11 til 16.

Varer fra tidligere kollektioner kommer hver dag til salg i Wood Wood Museum. De er blandt andet hentet hjem fra butikker i Tyskalnd som Hamborg og Berlin.

Hvad: Acne Archive

Hvor: Elmegade 19, København N.

Hvornår: Mandag til torsdag fra klokken 11 til 18.30, fredag fra 11 til 19 og lørdag fra 10 til 17.

Varer fra tidligere kollektioner kommer med jævne mellemrum til salg i Acne Archive til nedsatte priser.

Hvad: Jakkesæt

Hvor: 1. sal af John Henric & Friends, Store Kongensgade 42, København K

Hvornår: Mandag til fredag fra kl. 11 til 18 og lørdag fra kl. 10 til 16.

Hos John Henric kan du fnde jakkesæt, der matcher dine behov. De er importeret fra fabrikanter i Europa og findes ikke derfor ikke i uanede mængder, men til genægld holder de stadig priserne lave.

Hvad: Agency V

Hvor: Lille Strandstræde 14D, 1. sal, 1254 København K

Hvornår: Torsdag den 12. maj fra kl. 10 til 18.

Agency V sælger ud af kollektioner fra Junkyard xx-xy, Monki, Sweet Denim, Sweet SKTBS, Weekday og Weekday Collection og træningstøj fra Stadium med op til 80 procents rabat.

Hvad: Sons of William og Nosomnia

Hvor: Teglgårdsstræde 7A, 1452

Hvornår: Mandag den 9. og tirsdag den 10. maj fra kl. 13 til 17.

Sons of William og Noso giver 50, 60 og 70 procents rabat på tidligere kollektioner. Der vil være alt fra jakker til t-shirts, smykker og sko.

Hvad: Playground

Hvor: Esromgade 15, 2200 København

Hvornår: Onsdag den 12. og torsdag den 13. maj fra kl. 12 til 17.

Playground giver 75 procent rabat på sommertøj, elektronik, skiudstyr og accessories.

Hvad: Bruuns Bazar

Hvor: Bjødstrupvej 20B, 8270 Højbjerg (tæt ved Aarhus)

Hvornår: Tirsdag til fredag fra klokken kl. 10 til 18. Lørdag og søndag fra kl. 10 til 15.

I forbindelse med deres konkurs sælger Bruunz Bazar nu ud af deres seneste kollektion med 50 procents rabat. Der er både tøj til mænd og kvinder fra det verdenskendte tøjmærke.