Få stilen fra din yndlings-serie

7 gode serier, 7 hårde outfits.

Få stilen fra din yndlings-serie
Offentliggjort

1920’er-velklædt som Nucky Thompson, rå som Baltimores corner boys eller stilfuldt britisk som Sherlock og Watson?

Når man har slugt sin yndlings-tv-serie, bliver man ofte så betaget af universet, at man får lyst til at klæde sig som sine helte/skurke.

Her er inspirationen til, hvordan du får stilen hjem på din egen bøjle.

1. Mad Men (sæson 7)

Den mest stilskabende i hele den nye bølge af serie-vidundere. Om Mad Men er hønen eller ægget, kan det selvfølgelig være svært at afgøre, men det er i hvert fald sikkert, at premieren på de første sæsoner faldt sammen med de 1960’er-tendenser med smalle regimentsstribede slips og enkle jakkesæt, der dominerede moden for syv år siden. Og nu ser det ud til, at den syvende og sidste sæson igen falder i hak med tiden, efter at serien er rykket helt op i 1970’ernes mere farverige og flamboyante klædeskab med ruskind, frynser, og halsklude.

LÆS OGSÅ: Det kommer vi til at gå i 2015: 70’erstil, brede bukser og grimme sko

Få stilen:

Reclaimed Vintage bikerjakke i ruskind, ca. 1975 kr.

Paul Smith silketørklæde med palmemotiv, ca. 1270 kr.

Barena slim fit uldjakke i stretch, ca. 3830 kr.

2. Breaking Bad

Nu er det jo ikke lige frem fordi han er forfængelig Walter White. Alligevel er han lidt af et alternativt stilikon med sin all american dad-stil: no name harrington-jakke og Wallabees fra Clark’s. Men det hele var jo ikke noget særligt uden den såkaldte porkpie, altså hatten, som han iklæder sig i sin forvandling fra underkuet gymnasielærer til psykopaten Heisenberg.

Få stilen:

New Look harringtonjakke, ca. 330 kr.

Wallabee i mørkebrun ruskind, ca. 970 kr.

Hornskov porkpie i kaninskind og filt, ca. 2000 kr.

3. Boardwalk empire

Gangstere er evigt fascinerende, ikke mindst for modebranchen. Og nogle af de mest stilfulde og modemæssigt gennemresearchede af slagsen finder man i den smukt producerede serie om skumle aktiviteter i forbudstidens Atlantic City, hvor de største forbrydere går i de flotteste tweedjakkesæt og de mest elegante silkeslips.

Få stilen:

Gucci jakkesæt i uld, ca 12.000 kr.


Eton skjorte med 1920'er-sølvstang i kraven, 1000 kr.

4. The Wire

En af alletiders bedste serier er ikke just nogen catwalk. Men det er altid underholdende og inspirerende at kigge på de stakkels hårde narkohandler-drenge nede på hjørnet i deres hiphop-tøj. Og du behøver ikke at købe det lige så mange numre for stort, som de gør.

Få stilen:

Engel termojakke, 299 kr.

Stüssy varsity jakke, ca 1565 kr.

Alpha Industries quiltet jakke, ca. 985 kr.

5. Sherlock

Den historiske Sherlock Holmes er en krumrygget særling i regnslag og deerstalker-kasket. Men på det seneste er den geniale detektiv med hang til stoffer blevet sexet op. Først og fremmest i BBC’s succes-serie Sherlock, hvor Benedict Cumberbatch spiller ham med opretstående krave og ranglet boheme-fysik. Martin Freeman er hans solide modvægt, som regel i praktisk ærkeengelsk regntøj.

Få stilen:

Aquascutum Broadgate regnfrakke, ca. 5.145 kr.

Aquascutum Devonshire ternet skjorte, ca. 1.300 kr.

AMI dobbeltradet frakke, ca. 4.499 kr.

6. True Detective

Selv om 70’erne hastigt er på vej indover moden som den helt store inspirationskilde, så løber 90’erne stadig videre som en stærk understrøm, som nogle også definerer som normcore. Og der er inspiration at finde i den geniale første sæson af True Detective, hvor McConaughey og Harrelson på mærkværdig vis gør kombinationen af coach jacket og mørke slips decideret cool. Men det er jo det, som gode skuespillere i de rette roller formår.

LÆS OGSÅ: De 13 mest stilfulde film nogensinde

Få stilen:

Carharrt WIP college coach jacket, 700 kr.

Gieves & Hawkes uldslips, ca. 930 kr.

7. Game of thrones

De kan det der med at bære en ræv om halsen i Game of Thrones middelalderlige univers. Det kan man af og til godt få lyst til at gøre efter den dag i dag, hvor det generelt ikke er så bredt accepteret at gå iklædt alt for tydeligt døde dyr. Bare spørg Kanye, han sætter pris på en prangende pelskrave. Så hvorfor skulle du holde dig tilbage? Er du ægte GOT-fan, sniger du en læderrustning under parkaen.

Få stilen:

Belstaff parka med dunfor og krave af prærieulv, 12.180

Aquascutum parka med krave af vaskebjørn, ca. 10.250 kr.

Ready for Battle håndlavet læderrustning, fra 379 kr.

LÆS OGSÅ: Mænd går kun med 13 % af deres garderobe

LÆS OGSÅ: Sådan får du sportsstjernernes ikoniske stil

LÆS OGSÅ: 5 stærke serier du skal skynde dig at se