“Jeg synes, der er langt imellem, at kvinderne virkelig gør noget ud af sig selv i nattelivet, så jeg vil gerne være et sted, hvor jeg får den sjældne oplevelse, at pigerne virkelig opper sig.” Det siger Sam Mansoor, der står bag en blog omkring den moderne mand og det københavnske natteliv.
Stedet, han taler om, er den københavnske it-klub Sunday, der for alvor har indført det internationale koncept ’pickere’ i hovedstadens natteliv. Her er pickeren en mere stil-opinieret dørmand, hvis arbejde består af at udvælge de gæster, der passer – og ikke passer - ind i klubbens koncept.
Picker-kulturen blev for alvor første gang kendt i 1970’ernes New York på kendisklubben Studio 54, hvor den excentriske ejer Steve Rubell ofte selv stod i døren og viftede sin anerkendende pegefinger.
Annonse
Fra Sunday. Foto: Alesia Gulevich
Her var det alene outfit eller skønhed, der var adgangsbillet til de ekstravagante, glamourøse fester med navne som David Bowie, Cher og Mick Jagger.
I dag er picker-konceptet igen blevet populært i de internationale metropoler, som fx på Berliner-klubben Berghain, der er berygtet for at være en af de sværeste klubber i verden at komme ind på.
En nødvendighed i det københavnske natteliv
Danske Sunday promoverer også sig selv som en eksklusiv klub med pickere, der uden at blinke afviser folk, de ikke mener passer ind.
Annonse
Det gør klubben for at undgå at udvande sit koncept, fortæller Simon Frank, en af ejerne.
“Pickerne kontrollerer alle, der kommer ind på vores natklub og er derfor selvfølgelig i høj grad med til at definere vores crowd. Medmindre du enten driver et diskotek i provinsen eller har en så skæv profil, at det fungerer som en naturlig udskilningsproces, er det nødvendigt at bruge pickere. Hvis vi ikke brugte dem, ville vores stampublikum hurtigt miste interessen” mener Simon Frank.
Simon Franks vision med Sunday stemmer overens med skribent Sam Mansoors krav om en klub, hvor klientellet gør ekstra ud sig selv.
Fra Sunday. Foto: Alesia Gulevich
”I København er det desværre blevet udbredt, at man ikke gør særlig meget ud af sig selv, så det er rart, at der er de få steder, hvor man bliver nødt til det.”
Kravene til at kunne passere Sundays magiske dørtærskel er høje, og hvis ikke du er stamgæst eller VIP, er du aldrig sikret indgang. Det kan vække minder om dengang, man som mindreårig stod i kø til det lokale diskotek med falsk ID, svedige håndflader og en forhåbning om, at ens pokerfjæs synede langt ældre end sølle 15 år.
Annonse
Afslørede dørmanden ens bluff, skyllede ydmygelsen ind over en i køen, mens man til gengæld mærkede et frydefuldt sus i maven, når dørene åbnede sig. Kom man ind, blev man sålunde belønnet for sit ’mod’ med en følelse af sejr og accept. En følelse, der oftest i sig selv udgjorde et større højdepunkt på aftenen, end selve byturen i sin helhed.
På Sunday er det ifølge Simon Frank ikke en decideret opskrift, når gæsterne skal håndplukkes.
”Det svinger alt efter, hvilken type event klubben afholder, antallet af gæster, og hvilket ben pickeren har fået ud af sengen,” fortæller klubejeren.
Den sociale anerkendelse
Hungren efter selv en tilfældig dørmands accept ligger naturligt i alle mennesker, forklarer Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet.
”Det vigtige er ikke, om man ligner de få andre, der er blevet lukket ind, men derimod, at man ikke ligner alle dem, der stadig står udenfor og venter i kulden og regnen.”
LÆS OGSÅ: 30 tegn på at du er Københavner i Jylland
