Der bliver drukket meget øl i Danmark, men det meste af en middelmådig kvalitet. Det mener brødrene Strunge, der har sat sig for at gøre noget ved problemet. Resultatet er Stronzo, der er skabt på baggrund af nogle af pengene fra Morten Strunges salg af sin mobilsucces Onfone, og storebror Kristian Strunges bryggerfærdigheder.

Sidstnævnte står også for den daglige drift af mikrobryggeriet i Kødbyen, der disse dage lancerer deres første syv bud på kvalitetsøl.  Vi har smagt dem alle ved en god middag på restaurant Magstræde 16 i København, og vil specielt fremhæve den amerikansk inspirerede Brown Stronzo samt den friske og krydrede Golden Santa, der i modsætning til de alt for søde julebryg egner sig fortræffeligt til den danske julemad.

Begge kan – sammen med hvedeøllen White Stronzo og den gyldne, japansk inspirerede Golden Stronzo – købes i flere dagligvarebutikker, mens tre udelukkende vil findes i specialbutikker og på udvalgte barer og restauranter.  Stronzo-etiketterne er i øvrigt skabt kunstneren Kristian von Hornsleth.