Landfolk vil udleje særlige sommerhuse i Danmark, som du ikke kan finde på Airbnb
Det bliver mere og mere populært at holde ferie i Danmark. Det kan man se på sommerhuspriserne, der er eksploderet de seneste år, og på udlejningsmarkedet, der har kronede dage. En af udbyderne er den nystartede udlejningsplatform Landfolk, der vil hylde det danske sommerhusliv med håndplukkede sommerhuse i naturskønne omgivelser. Vi har talt med Camilla Swartz og Cathrine Reimann, der er to ud af Landfolks syv stiftere, om, hvordan de fik idéen til Landfolk, hvordan de finder de særlige sommerhuse, og hvornår de fejrede deres seneste succes.