Hele Washingtons elite sagde farvel til John McCain: ”Så meget af vores politik kan synes ond og smålig. John opfordrede os til at være større end det”
Barack Obama, George W. Bush og datteren Meghan McCain kom alle med stikpiller til præsident Trump under weekendens store mindehøjtidelighed for den afdøde senator John McCain i Washington. Euroman var med til den historiske afsked med den populære republikanske senator, der foragtede partifællen Trump i en grad, så han nægtede præsidenten adgang til sit sidste farvel.