Casper Christensen - kongen af dansk komik
I mere end to årtier har Casper Christensen fået millioner af danskere til at græde af grin, krumme tæer i hobetal og blive røde i hovedet af forargelse.
Hos Euroman afslører vi, hvad der gemmer sig bag smilet hos Danmarks ukronede konge af komik. Vi gør dig klogere på tilblivelsen af kultserien ‘Casper og Mandrilaftalen’, inviterer dig med ind i Casper Christensen og Frank Hvams komiske legestue – og giver et hudløst ærlige portræt af hele Danmarks yndlingsklovn.
Casper Christensen skabte kultfænomen
Casper Christensen er landets mest erfarne showmand. Han er også en af de travleste.
Siden gennembruddet med underholdningsprogrammet ‘Husk lige tandbørsten’ i 1995 har Casper Christensen slået sit navn fast som dansk komiks ukronede konge.
TV-serien ‘Klovn’, der i 2018 blev genoplivet med en 7. sæson, har fået millioner af tv-seere til at slå sig på lårene og krumme tæer af Frank Hvam og Casper Christensens pinlige eska-pader.
Og med mere end 800.000 solgte biografbilletter er ‘Klovn: The Movie’ stadigvæk en af de mest indbringende danske film nogensinde.
‘Tæskeholdet‘ etablerede Casper Christensen som dansk radios helt store stjerne i 1996 og 1997, og i 1999 blev den danske komiker for alvor kult, da det sorthumoristiske talkshowpro-gram ‘Casper & Mandrilaftalen’ fik premiere på DR2 sent om aftenen.
“Jeg havde lyst til at ryste posen og lave noget helt andet, som var virkeligt, virkeligt simpelt og småt. Da jeg kom hjem fra Spanien, kørte jeg fra lufthavnen direkte ud til et møde i DR-Byen og fortalte om min idé. Jeg ville lave et talkshow, men der skulle ikke være noget skri-vebord eller nogen kulisse”, fortæller Casper Christensen i et stort interview med Euroman i anledning af 20 året for ‘Casper og Mandrilaftalen’. Han fortsætter:
“Min betingelse var blot, at jeg kunne få lov til at sende mange programmer, og at ingen skul-le blande sig.”
Og sådan blev det. ‘Casper og Mandrilaftalen’ blev akkurat, som Casper Christensen og kol-legaerne Lars Hjortshøj, Frank Hvam og Lasse Rimmer ønskede det. Og på trods af sløje seer-tal blev programmet et kultfænomen, som de fleste personer over 30 år kan citere fra i søvne.
“Vi havde dedikerede fans. Det var småt, men fanatisk. Der var to piger fra Amager, som mødte op i studiet i T-shirts, hvor der stod ’Knep mig’. Det var noget, de havde fra en af mine figurer, Anjelica Houston, der gik og sagde, ’Knep mig’. Pigerne sad bare og kiggede, mens vi optog”, fortæller Casper Christensen til Euroman.
Casper Christensen – Jeg er ikke nogen skiderik
Det er dog ikke alt, hvad den 50-årige komiker har rørt, som er blevet til guld.
Underholdningsprogrammet ‘Safari’ skabte så massiv seerflugt i 1996, at produceren angive-ligt gik ud og brækkede sig på toilettet efter første afsnits massive seerflugt.
Og julefilmen ‘Undercover’ fra 2016, som Casper Christensen havde lagt pen til, blev sablet ned af kritikerne og ignoreret af publikum.
Men når han slår pjalterne sammen med sin faste samarbejdspartner Frank Hvam, skyder Casper Christensen sjældent ved siden af målet.
Successen med ‘Klovn’, der kørte fra 2005 til 2009 og altså blev genoplivet sidste år med en ny sæson, er vel sagtens den største danske komedieserie nogensinde.
Inspireret af den amerikanske komiker Larry Davids 'Curb Your Enthusiasm' tager 'Klovn' udgangspunkt i Casper Christensen og Frank Hvams eget liv.
De to komikere spiller overdrevne udgaver af sig selv, og særligt karakteren ‘Casper Chri-stensen’ er så usympatisk, selvoptaget og pervers, at han får Bill Cosby til at ligne en vand-kæmmet skoledreng.
Og det er ikke altid, at seerne kan finde ud af at adskille fiktion fra fakta, fortæller Casper Christensen.
“Efterhånden som ’Klovn’ har grebet om sig, tænker folk: ’Han er vist en rigtig skiderik.’ Og det er jo ikke fordi, jeg har tævet nogen eller lavet noget kriminalitet de seneste 10 år. Vi har bare fremstillet min figur som en skurk. Og så skal der ikke så meget til, før der dukker dumme historier op. Jeg blev beskyldt for at råbe ad en handicappet. Folk har så nemt ved at tænke, at det er klassisk Casper. Men det er jo figuren Casper. Han kunne til gengæld godt finde på sådan noget”, fortæller han, da Euroman besøgte Casper Christensen og Frank Hvam under en kreativ brainstorm i 2015.
På trods af de ubehagelige episoder, er Casper Christenen dog langt fra færdig med at læg-ge tåkrummende eskapader til sit eget navn.
Sidste år afslørede den danske komiker, at han arbejder på en tredje ‘Klovn’-film sammen med Frank Hvam. Og i 2019 spiller Casper Christensen hovedrollen i den fiktive dokumen-tarserie ‘Casper erobrer Norge’, der får premiere på Viaplay.
Men selvom Casper Christensen altså langt fra er færdig med at agere klovn foran kamera-et, så er det hverken penge eller berømmelse, der driver værket. Som Casper Christensen fortæller det i Euromans store portræt af komikeren:
"Jeg har aldrig tjent så mange penge, som da jeg var allermest ulykkelig. Det er serious shit, det her. Hvis man ikke kan se meningen med det, man laver, så kan man lige så godt gå i seng igen."