Går verden ad helvedes til? Svend Brinkmann har svaret på alle dine bekymringer
Pandemi, krig i Europa og en klimakrise, der brager derudaf. Verden er af lave, og danskernes mentale helbred er i frit fald. Det er tid til en statusrapport, og hvem bedre til at give den end Svend Brinkmann, der i de seneste mange år med humor og indsigt, bøger og radioprogrammer, videnskabelige undersøgelser og Facebook-opslag har taget temperaturen på danskerne. Boris Schilling Weiss møder den populære psykologiprofessor og beder ham give ni bud på, hvordan vi kommer igennem det hele.