Guide: Herretøj til den stilsikre mand året rundt
Hvad enten du er til blærede blazers, klassiske cowboybukser eller retro-regnjakker, så har vi din stilsikre ryg dækket året rundt.
På denne sidde kan du blive klogere på, hvilket nyt herretøj, der sidder lige i klædeskabet. Vores mange guides hjælper dig med at holde den gode stil i al slags vejr, og viser dig, hvor de bedste butikker ligger.
“Klæder skaber folk. Nøgne mennesker har meget lidt eller ingen indflydelse på samfundet.” Citatet stammer fra den amerikanske forfatter og satiriker Mark Twain. Og selvom det er sagt med et glimt i øjet, så er det ikke desto mindre sandt: Måden vi klæder os på har afgørende betydning for, hvordan andre mennesker ser os og respekterer os. Dit valg af herretøj afspejler ikke blot din personlighed, den fortæller noget om, hvor du kommer fra – og hvor du er på vej hen.
Men det kan være svært at holde klædeskabet opdateret. Moden skifter konstant og din stil kan gå fra cutting edge til kikset på et splitsekund. Heldigvis er der også herretøj som aldrig går af mode. Klassikere som Oxford-skjorten, blazeren og trench-coaten mister aldrig deres aktualitet, og så længe du formår at sammensætte dem med andre stilsikre genstande i de rette farver, vil du altid fremstå skarp. Her er 6 sæt til mænd, som holder hele livet.
Nedenfor kan du finde inspiration til, hvilket herretøj du skal iklæde dig om sommeren og vinteren samt hvilke butikker og shops på nettet, der er værd at gå efter.
Herretøj til sommeren
Den danske sommer er en lumsk satans. Det ene øjeblik er det ren og skær Morten Korch-idyl med skyfri himmel og kolde pilsnere i solen. Det næste åbner himlen sig op som en scene direkte fra David Finchers 'Se7en'. Heldigvis er det muligt at klæde sig stilsikkert på til al slags vejr, og i nedenstående guides finder du inspiration til herretøj i alle afskygninger – fra skjorter og shorts til badebukser og regnjakker.
● Bekæmp sommervejret: 13 regnjakker der holder dig tøj
● Velklædt sommer: 95 sneakers, skjorter, shorts og meget mere til garderoben
● Fra sommerhus til kontoret: 18 lækre shorts til sommeren
● Væk opsigt på stranden: Sommerens 12 flotteste badebukser
Herretøj til vinteren
Selv om sol og sommer er dejligt, så giver de kolde måneder dig flere muligheder for at vise dit flair for mode, fordi du skal have flere lag tøj på. Det vigtigste lag er selvfølgelig vinterjakken. Men hvilken type skal du gå efter? Skal det være dunjakken eller vandrejakken, der trender i disse år, eller skal du gå en mere klassisk vej og iføre dig en duffle coat, peacoat, camelcoat eller noget helt fjerde? Euroman hjælper dig med at finde svaret i denne guide over 19 stilsikre jakker og frakker til vinteren.
Hvis du har styr på vinterjakken, men mangler inspiration til lagene under, kan du gå på opdagelse i vores guides over 12 rullekraver, der rocker, 16 fede hættetrøjer til vinterkulden eller 17 striktrøjer der gør dig velklædt.
Her finder du de bedste butikker med herretøj
Hvad enten du har lyst til at ose gennem strøget eller købe herretøj direkte hjemme fra sofaen, så klæder vi dig godt på til din næste store shoppetur. Nedenfor finder du nogle af de bedste butikker med herretøj.
● 8 herretøjsbutikker i København du bør besøge
● Guide: Sådan køber du bukser på nettet
● 4 lagersalg du skal tjekke ud