Hiphop - alt om musikken og gadekulturen
Hip hop har rejst sig fra undergrunden og er vokset til den mest betydningsfulde musikgenre lige nu. Euroman har fingeren på beatet og fortæller dig om de mest betydningsfulde hip hop artister fra ind- og udland.
Læs stort interview med den danske gaderapper Branco, bliv klogere på en af de mest mytiske og kontroversielle danske hip hop producere nogensinde. Og kom med backstage på turne med den danske hip hop gruppe Suspekt.
Hip Hop - fra undergrund til verdens største musikgenre
Da hip hop opstod i South Bronx i den sidste halvdel af 1970’erne blev den talerør for den afro- og latinamerikanske del af befolkningen i New York-bydelen. Ikke kun gennem rapmusikken, men også via breakdance, DJ-universet og grafitti-kulturen.
Hip hop var gadekunst fra og til undergrunden, og musikken havde i starten svært ved at finde plads i mainstream’en, der var domineret af disko og rock. Sådan er det ikke længere.
I 2017 overhalede hip hop og r&b for første gang nogensinde rockmusikken som den mest populære musikgenre i USA med med en samlet markedsandel på 20,9 procent mod rockens 19,8 pcrocent.
I 2018 fortsatte hip hop og r&b sin dominans med en markedsandel på 24,7 procent. Knap en fjerdedel af alt musik, der blev konsumeret var altså hip hop og r&b. Rockmusikken raslede derimod ned til sølle 11,7 af musikmarkedet.
Hip hop er gået fra undergrund til toppen af poppen på få årtier, og musikgenren har udklækket verdensstjerner på stirbe - fra Beastie Boys og Run DMC i 1980’erne til Tupac og Biggie i 1990’erne til nyere superstjerner som Kendrick Lamar og Cardi B. Flere af navnene optræder på denne liste over historiens bedste rappere.
Hos Euroman holder vi selvfølgelig ikke kun et vågent øje med de store, internationale hip hop-artister, men vender også blikket mod Danmark, hvor vi bl.a. taler med en af dansk gaderaps absolutte sværvægtere, Branco, drager på turné med Suspekt og taler med en af de nye følsomme stemmer i dansk hip hop.
Og så tegner vi et stort portræt af Carsten Willer - en af de mest mytiske figurer i dansk hip hop nogensinde.
Da gangsterrappen var på sit højeste, arbejdede Carsten Willer fast for navne som Eazy E, Rakim og Ice Cube. Han sørgede for, at unge danske producere som Henrik Milling, Phase 5 og Madness 4 Real producerede mere end 30 numre for de aller største kunstnere, og de fik flere platinplader for deres arbejde.
Men midt i succesen knækkede det hele over. Producerteamet Madness 4 Real, der bestod af det senere Den Gale Pose, producerede 33 numre på storsælgende album med amerikanske rappere, men ser nærmest ingen penge under opholdet i Los Angeles.
Madness 4 Real blev så vrede, at de endte med at vende ryggen til deres drøm om at producere for de største hiphop-artister. I stedet tog de hjem til Danmark, dannede Den Gale Pose, og svinede Carsten Willer til i flere danske medier, hvor de beskyldte ham for at have snydt dem for millioner.
Carsten Willer selv svarede aldrig igen på beskyldningerne. Men for første gang i 20 år fortæller hip hop produceren nu sin version til Euroman.
”Man kan sige, at alle de negative historier har holdt vores legende i live. Om jeg så skal have rollen som stygge Willer, så må det være sådan. Jeg vil sige som Eazy E: ‘Any press is good press’”, lyder det bl.a. fra Carsten Willer i interviewet.
Du kan også høre interviewet med Carsten Willer som podcast i to dele.
Euromans faste klumme om Hip Hop
I en månedlig klumme tager Euromans hip hop ekspert Magnus Kraft et aktuelt emne fra hiphoppens verden under kærlig behandling.
Det kan være alt fra ‘10 rappere, du skal holde øje med i 2019’ og kåringen af den bedste sang i dansk hip hop lige nu til længere refleksioner over, hvorfor Roskilde festival ignorerer dansk gaderap og hvorfor han har en aversion overfor hip hop, der simpelthen er for god.