Mahieddine Sekkal har været concierge i 38 år: ”Der er ikke noget, der hedder at have en dårlig dag”
En global pandemi truer med at klemme luften ud af hotellerne. Men bag skranker landet over står receptionister, portiers og concierges og holder liv i en presset branche. Medarbejderne er hotellernes ansigt udadtil – de kender servicefagets gamle dyder, mestrer diskretionens kunst og forventes at opfylde gæsternes ønsker, hvor umulige de end er. Sebastian Himmelstrup har spurgt tre af landets mest erfarne hotelmedarbejdere om, hvad livet i receptionen byder på af særheder, seværdigheder og gode historier. Her fortæller Mahieddine Sekkal, 68, concierge på Radisson Collection Royal Hotel.