Adnan Al-Adhami er konfliktsky af natur. Alligevel er det frygtløse konfronteringer, han har fået succes med
Hvor vi andre ser historier konventionelt, vender Adnan Al-Adhami det hele på hovedet, krøller det sammen og trækker skæve streger. Resultatet er ’Adnan på tværs’; satireformatet, som både Enhedslisten og Nye Borgerlige morer sig over. Vi har talt med den 26-årige journalist om god satire, hans mest grænseoverskridente optræden, og hvordan man rammer den unge målgruppe, som alle medier desperat famler efter.