Jul – få inspiration til gaver og maden

Julen er en dejlig tid fyldt med fester, gaver og god mad. Der er julefrokosterne med venner og kolleger, der er selve juleaften med familien – og så slutter det hele med et brag nytårsaften.

Men for mange er det også en stressende tid, for hvad ska man give i gave, og hvad er den rette måde at tilberede anden på? Vi har her samlet alle vores guides og artikler, så du kommer nemmere igennem højtiden.

For de fleste er julen et kærkomment lys i en ellers mørk og kold tid her til lands. Men der er også nogle, der forbinder det med stress, overspisning og lommesmerter. Det behøver selvfølgelig ikke være sådan. Vi vil gerne gøre vores lille del, for at din jul bliver præcis som den skal være – fyldt med de retter gaver, mad og vin. 

Gaver

Det kan være svært at vide, hvad man ønsker sig, når den søde tid endelig kommer. Og for rigtig mange er det også svært at købe gaver til deres mand, søn eller ven. For mange mænd ønsker sig ikke noget. Eller det er i hvert fald, hvad de siger. For selvfølgelig er der masser af gode ting at ønske sig (hvad med et Euroman-abonnement for bare lige at nævne en enkel ting).

Hvert år samler vi en liste på 50 ting vi ønsker os, og der er alt fra bøger, gadgets til bordtennisbord. Der er selvfølgelig også en liste til alle de mænd, der siger, de ikke ønsker sig noget. De kan alle få brug for de ting, vi har fundet.

Vi guider selvfølgelig også til de bløde pakker, da julen er en god mulighed for at få opdateret garderoben, og hvis du heller vil have lidt til maven og ganen har vi også råd for det.

Søger du efter gaver til din kæreste eller mor, er der altid hjælp at hente hos vores søstersite Alt.dk.

Maden


Gaverne er gode, og samværet med nærmeste er hyggeligt, men maden er altså noget af det bedste ved julen. Hvad enten man er til and, flæskesteg eller noget helt tredje er det i høj grad en højtid, hvor man samles om at spise godt.

Men ofte kan det ende i skuffelse. Mange gange sker det fordi det ikke er så tit, at vi fx steger en helt and, og derfor har vi også denne opskrift, der skulle sikre dig en velsmagende jul. Når selve juleaftenen er overstået, og du har mange rester, er der her nogle opskrifter til, hvad du kan bruge de gode rester til.

Juleøl og vin


Juleøl er ikke længere kun forbeholdt J-dag. Der er et væld af mindre bryggerier, der hver laver deres bud på den perfekte juleøl. Det er helt sikkert værd at prøve sig frem mellem de mange forskellige varianter.
Det samme med vin. Det kan være svært at finde den rette vin, der matcher den gode, fede mad, men Mash’ chefsommelier giver her et par bud, hvad du skal bruge.

Så er der kun tilbage og nyde hele den velsignede jul.