Institut for (X) i Aarhus er en succes på lånt tid: ”Man skal have ild i øjnene for at komme her”
Udefra ser det lille containerkvarter ‘Institut for (X)’ i kanten af Aarhus Midtby ikke ud af meget. Men bag jernfacaderne bor, arbejder og lever alt fra idealister og anarkister til kapitalister. Sammen har de skabt et nyt, legende og mangfoldigt nabolag, hvor de viser, hvad der kan ske, når kommunen blander sig udenom, siger de selv.