Modeserie: Sluk telefonen og gå en tur i landskabet
Vi er taget nordpå til Hardangervidda i Norge og lader os inspirere af den lokale kultur. Gør det samme, hvor du er. Sluk telefonen, gå en tur i landskabet med kun det mest nødvendige overlevelsesgrej i en taske på ryggen, og tag de behagelige bukser og det hjemmestrikkede på. Hvis du er modig, mikser du mønstre, materialer og nyt med gammelt på kryds og tværs.