Peter Falktoft – alt om den farverige radio- og tv-vært
Sammen med sin faste makker, Esben Bjerre, har skabt mange store succeser. Senest med podcasten ’Her går det godt’. Her har vi samlet alt vores indhold med og om Peter Falktoft. Her kan du læse om første gang, han vidste, han var god, og om hans kontroverser med blandt andre MetroXpress og Den Korte Radioavis.
Du kan også læse om hans tøjstil, som har markeret ham som en af de mest stilbevidste herhjemme, og han har da også skabt sin egen kollektion.
Peter Falktoft, der også går under navnet ’Snebolden’, er født 14. august 1985. Han brød for alvor igennem i 2012 med programmet Monte Carlo på P3 sammen med sin medvært Esben Bjerre. Siden har de to været uadskillelige og lavet mange forskellige tv- og radioprogrammer sammen.
De førte Monte Carlo-konceptet videre til tv, hvor de har rejst til forskellige steder i verden som Rusland, USA og Israel. I 2016 brød de med DR, hvorefter de blandt andet lavede web-videoserien ’Omvejen’ med Euroman.
De startede også podcasten ’Her går det godt’, som stadig bliver udsendt hver fredag. Programmet er et satirisk taleprogram, der tager aktuelle emner op.
Peter Falktofts stil
Peter Falktoft har altid haft en markant og særegen stil. Mens hans makker Esben Bjerre altid er meget nobelt klædt i skræddersyet jakkesæt, skiller Peter Falktoft sig ud med en langt mere urban påklædning, der giver associationer til Kanye West.
Han har også selv designet sneakers, der var så populære, at folk lagde webshoppen ned, da de kom til salg. Senest har de også lavet en kollektion merchandise til deres podcast ’Her går det godt’, hvor de har fået Orgi E fra Suspekt til at agere model for serien, som også medførte lange køer, da den blev sat til salg.
Her kan du læse om hans tanker omkring sit stiludtryk.
Peter Falktoft og kontroverserne
Når Peter Falktoft leverer sine satiriske slagsider, er der ofte nogle, som slår sig. I løbet af årene har haft åbne slagsmål, som regel på Twitter, med så forskellige personer og institutioner som Lisbeth Knudsen, MetroXpress og Den Korte Radioavis.
Han har også sammen med Ebsen Bjerre lavet sjov med Rolf Sørensen under kampagnen ’Rolf er ren’, og han lagde engang sig ud med hele Fyn, da han i programmet ’Mads & Monopolet’ sagde:
”Det er der H. C. Andersen kommer fra, og lufthavnen er opkaldt efter H. C. Andersen, og alle bagerier er opkaldt efter H. C. Andersen, og man skal have en sort hat og en lang kjole på for at bo der. Det er rigtig fint, at I (Pernille Skipper og Mikael Simpson, red.) er glade for Fyn. Jeg synes, at Tinderbox-festivalen er noget dope (sejt, red.). Ellers kan jeg godt slippe for Fyn.”
Sportsmand og afholdsmand
Peter Falktoft har kastet sig over cross fit og lever i det hele taget sundt. Han har blandt andet været fortaler for, at vi spiser mindre kød, og så er han stort set holdt op med at drikke alkohol og gå i byen. Som han fortæller i vores interview med ham.
”En af mine venner har en natklub, og jeg fik ham til at vise mig nogle over overvågningsbilleder fra en aften, jeg virkelig havde været blæst. Jeg lignede en orangutang med blind for øjnene.”
Omvejen med Esben Bjerre
En af de mange succesfulde serier, som Peter Falktoft har lavet med Esben Bjerre, er serien ’Omvejen’ men Euroman. Her hentede de en kendt gæst i en bil og brugte dagen med ham. De var blandt andet ude at vinterbade med Mads Nørgaard, spillede golf med Christopher og så besøgte de også Danmarks rigeste kommune.
I det sidste afsnit var de i Jylland og møde Grundfos-arvingen Poul Due Jensen.