Pilou Asbæk - Alt om den danske verdensstjerne
Pilou Asbæk slog for alvor igennem i 2010 som fangen ‘R’ i Michael Noers fæng-selsdrama af samme navn. I dag har skuespilleren for længst brudt ud af den danske filmscene og etableret sig som en vaskeægte international ‘movie star’.
Euroman har talt med Pilou Asbæk om at gå fra at spille røven på kamelen i ’Folk og røvere i Kardemomme by’ til at medvirke i verdens største tv-serie ‘Game of Thrones’ og blive gode venner med Scarlett Johansson.
Pilou Asbæk – fra dansk stjerneskud til Hollywood-skurk
Johan Phillip Asbæk blev født 2. marts 1982 i København. Pilou – som betyder ‘lille Philip – er vokset op i et velhavende overklassehjem som søn af de to københavn-ske galleri-ejere, Patricia og Jacob Asbæk.
I barndommen var han omgivet af folk fra den danske kunstscene og fra den kreati-ve branche – men også af to ældre brødre, som elskede at drille familiens efternø-ler.
“De to ældre brødre var barske mod Pilou. Jeg kan huske engang, hvor de kastede ham ned fra en balkon, så han landede i en stor sofa. Han kunne være blevet slået ihjel. Jeg kom op og så bare det dér flyvende barn”, fortæller moderen Patricia As-bæk i et stort interview om sønnen Pilou Asbæk.
I slutningen af 1990’erne blev Pilou Asbæk indskrevet på Herlufsholm kostskole, og det var her, han for første gang begyndte at spille teater. Moderen, som overværede sønnens debut på de skrå brædder, var dog ikke overbevist om, at skuespillet var noget for ‘lille Phillip’.
“Pilou var lidt skinger i det, og jeg sagde, at han aldrig ville blive skuespiller. Jeg har altid troet, at han ville blive politiker eller journalist, fordi han er så social. Det havde ikke gjort noget, hvis han var blevet journalist, men jeg er glad for, at han ikke er blevet politiker”, fortæller Patricia Asbæk.
Pilou Asbæk skulle dog snart bevise, at hun tog fejl. I 2008 blev han uddannet fra Statens Teaterskole og samme år landede han en hovedrolle i Niels Arden Oplevs ‘To verdener’. Med gode anmeldelser i ryggen, var Pilou Asbæk overbevist om, at det store filmgennembrud ventede lige om hjørnet.
“Desværre går tingene jo ikke altid, som man forestiller sig, så jeg fik job som gøgler og klovn på Bakken i en måned, og derefter spillede jeg henholdsvis bager og røven på kamelen i ’Folk og røvere i Kardemomme by’ i en forestilling på Bellevue”, genkalder Pilou Asbæk i dette interview.
Først to år senere i 2010 fik Pilou Asbæk for alvor sit store gennembrud som den indsatte ‘R’ i Michael Noers film af samme navn.
Rollen indbragte ham både en Bodil og en Robert for årets bedste mandlige hoved-rolle, og siden er hele Danmark kommet på fornavn med Pilou Asbæk efter filmsuc-cesser som ‘Krigen’, ‘Spies & Glistrup’ og tv-serien ‘Borgen’.
Og nu er udlandet så småt også ved at følge trop. I 2014 lagde den i dag 36-årige skuespiller en femårsplan om at erobre udlandet. Pilou Asbæk var med egne ord træt af at se sig selv i danske film – og tænkte, at seerne måtte have det på samme måde.
"Jeg var så overeksponeret i det her fantastiske land, som jeg elsker så meget, at jeg følte, hvis jeg skal blive ved med at underholde og overraske folk og mig selv, så har jeg brug for noget fornyelse, og det har jeg fået i udlandet", fortalte Pilou Asbæk til Euroman i forbindelse med premieren på ‘Overlord’ i 2018.
I dag er planen lykkes til fulde. Siden 2017 har Pilou Asbæk spillet med i tv-serien ‘Game of Thrones’ som psykopaten Euron Greyjoy, der med skuespillerens egne ord får den perverterede voldsforbryder Ramsay Bolton fra samme serie til at “ligne en lille dreng”.
Hvornår Pilou Asbæk vender tilbage til Danmark igen, ved han ikke endnu. Han er ikke færdig med udlandet.
"Jeg skal uden tvivl hjem igen og lave nogle film, men de skal bare være de rigtige," fortæller Pilou Asbæk i dette interview med Euroman
Pilou Asbæk om spille Hollywood-skurk
“Det fede ved at være skurk er, at der er en del mere frihed. Som skurk har du mere frihjul og råderum til at reagere i og lidt flere muligheder til at tage en større chance. I ’Overlord’ har jeg referencer til Christoph Waltz i ’Inglourious Basterds’, ’Men in Black’ og til Dennis Hopper i ’Blue Velvet’, fordi han har et psykopatisk grin, som er så uhyggeligt og sidder i mig 30 år efter. Selvfølgelig vil målet da helt klart være at lave en helt på et tidspunkt. Men hvorfor skal det egentlig være målet? Hvorfor kan målet ikke bare være at tjene en fucking masse penge og købe et sommerhus?”
Pilou Asbæk om Scarlett Johanson
Det er en drengedrøm. At stå på et set og lave sci fi med Scarlett Johansson (filmen ‘Ghost in the Shell, red.), hvor jeg har en stor rolle, der ikke bare er postbuddet. Jeg er faktisk med i denne her film. Så tænker jeg altså: Hvad fuck skete der lige der? Hvordan endte jeg op på denne her produktion? Det er en blanding af, at jeg har været svineheldig og pissedygtig.
Scarlett Johanson er et menneske, som jeg ville ringe til, hvis jeg var i New York, og gå ud og spise og hygge med. Det virker jo ikke underligt for mig. Hun er jo bare et menneske. Hun er mor. Hun er en kollega. Hun er også pri-vat. Så privatpersonen Pilou og privatpersonen Scarlett, de er venner. Gode venner. Hun er skidesød. Jeg gav hende en FCK-trøje. Den blev hun meget glad for.
Pilou Asbæk om at blive far
“Jeg tror ikke, at succesen har forandret mig, men det at blive far har foran-dret mig. Den tid, jeg førhen brugte på venner eller mig selv, bruger jeg nu ef-fektivt på min familie og dernæst arbejde. Der findes ikke længere en magisk time i døgnet udelukkende til én selv.”
“Jeg har ikke mistet venner pga. min karriere, men jeg har mistet venner pga. min familie – og det siger jeg med den dybeste kærlighed, for det er en helt klar prioritering, jeg vil tage hver eneste dag resten af mit liv.”
“Når jeg rejser så meget, kan jeg ikke længere bare komme hjem og samle den op som ham den gamle Pilou, der gik i byen hver torsdag, fredag og lør-dag. For der er en lille pige, der kræver min opmærksomhed fra klokken syv om morgenen, og hold kæft, hvor jeg elsker det.”