Serier – alt det bedste fra de største streamingtjenester

Man kan roligt slå fast, at vi elsker serier. De fleste af os har både abonnement på Netflix, HBO Nordic og Viaplay. 276 kroner bruger en gennemsnitlig dansk husstand på streamingtjenester, viser de seneste tal fra 2016 af Kulturstyrelsen.

Der er heller ikke noget så afstressende som at slappe af til en serie efter en lang arbejdsdag. Når serier som 'True Detective' eller 'Game of Thrones' bruges som afkobling, distancerer vi os fra hverdagslivets bekymringer og virker ligefrem som en kur mod stress. Så det er bare med at lægge den dårlige samvittighed over at sidde i sofaen fra dig og komme i gang med at streame alle de fede serier, der er tilgængelige:

Hvad skal du streame?

Der findes ikoniske serier, som du simpelthen ikke kan komme udenom. Serier, der er så betydningsfulde for genren, at de fortjener at blive hyldet igen og igen. Euroman har flere gange samlet verdens bedste serier. 

Du kan se de 19 serier, vi har udvalgt til at være de mest ikoniske nogensinde, og vi kan allerede røbe, at 'Sopranos', 'The Wire', og 'Twin Peaks' selvfølgelig er på listen. Du kan også få nogle helt andre bud på verdens bedste serier fra sitet Rotten Tomatoes eller blive klogere på, hvilke serier der har haft de bedste pilotafsnit i historien.

Og hvad skal du så ikke streame? Med den store produktion af serier findes der naturligvis også mange dårlige af slagsen, som du helt bør holde dig fra