Star Wars – det bedste filmunivers i galaksen

Der findes næppe en filmserie, der på samme måde har grebet generationer med sin fantasi, fantastiske historier og fængende action.

Vi giver her vores vurdering af de 10 film, der foreløbigt er lavet i serien, og vi giver dig interviews med de medvirkende, og selvfølgelig en guide til noget af den merchandise, der har været en væsentlig del af Star Wars fra begyndelsen.

Og selvfølgelig opdaterer med de seneste nyheder, som de kommer ind.

Der er næppe noget, der kan udløse så store diskussioner som hvilken Star Wars-film, der er bedst. Men der er dog bred enighed om, at filmene i begyndelsen i en fjern, fjern galaksee for lang tid siden er de stærkeste film.

Da George Lucas genoptog serien i 1999 var forventningerne skyhøje. Men ’The Phantom Menace’ var slet ikke, hvad fans og filmfolket havde håbet. Tværtimod. I et forsøg på at genskabe personsammensætningen fra de første film med en nævenyttig, men sjov C-3PO, opfandt Lucas Jar Jar Binks, der med kiksede Jamaica-accent er på vores liste over de mest irriterende filmkarakterer nogensinde.

På vores liste over de bedste Star Wars-film rangerer George Lucas anden bølge af film blandt de dårligste, og der var da også lettelse blandt mange fans, da Disney overtog hele universet og George Lucas’ selskab for godt 23 milliarder kroner. Det har dog allerede vist sig at være en god forretning, og de har foreløbigt tjent en fjerdedel af det beløb ind. I handlen fik man også Indiana Jones med, og man regner med at lave en ny film i den serie snart.

Ikke alt har dog været rosenrødt siden Disney overtog. Mens mange har nydt nostalgien i især ’The Force Awakens’ har vi savnet en smule nyskabelse især i plottet. Både i ’The Force Awakens’ og ’The Last Jedi’ skal de skyde en dødsstjerne i stykker, som man også så det i den første (episode IV) og tredje film (episode VI).

Til gengæld viste Rogue One sig at være en rigtig god forløber til den første serie, og her turde Disney gå væk fra at være Disney, hvilket resulteret i den mørkeste afslutning siden den fremragende ’The Empire Strikes Back’.

Den danske forfatter Christian Mørk var 11 år, da han mødte Luke Skywalker, prinsesse Leia og Han Solo i biografen i 1977. Han glemmer det aldrig. Her fortæller han i et personligt essay, hvad serien har betydet for ham.

Her kan du se hele vores liste over favoritter, og lad os håbe, at der fremover kommer endnu flere gode film. Der findes også et hav af animationsfilm og serier, men vi har valgt os at koncentrere os om hovedfilmene.

Her er de i vores rangeret orden

  1. Episode V: Imperiet slår igen (The Empire Strikes Back, 1980)
  2. Episode IV: Stjernekrigen (A New Hope, 1977)
  3. Episode VI: Jediridderen vender tilbage (Return of the Jedi, 1983)
  4. Rogue One: A Star Wars Story (2016)
  5. Episode VIII: The Last Jedi (2017)
  6. Episode VII: The Force Awakens (2015)
  7. Episode III: Sith-fyrsternes hævn (Revenge of the Sith, 2005)
  8. Solo: A Star Wars Story (2018)
  9. Episode II: Klonernes angreb (Attack of the Clones, 2002)
  10. Episode I: Den usynlige fjende (The Phantom Menace, 1999)

Her kan du se den lidt ubehjælpelige trailer for ’A New Hope’.