"Du vinder ikke ved at være den stærkeste. Du kan kun vinde, hvis du overgiver dig til havet"
Casper Steinfath er seks-dobbelt verdensmester i Stand Up Paddle, eller SUP, som det kaldes i folkemunde. SUP er i dén grad blevet hele Danmarks yndlings-hav-, sø- og kanalbeskæftigelse i sommermånederne, men for Steinfath, der har været med i verdenseliten siden sportsgrenens spæde begyndelse, er det en levevej.