Pablo Escobar var Kongen af Kokain
Pablo Escobar har fået nyt liv i Netflix-serien ‘Narcos’, der skildrer colombianerens rejse fra fattig bondedreng til Kongen af Kokain.
Vi tegner et portræt af den notoriske narkobaron, der var ansvarlig for mordet på mere end 4000 mennesker, supplerede USA med 80 procent af landets kokain op gennem 1980’erne og endte sit liv i en regn af kugler.
Fra fattig bondedreng til kokain-konge
Pablo Escobar voksede op i 1950’ernes Colombia i byen Medellín sammen med sine seks søskende og en mor og far, der var henholdsvis fattig bonde og skolelærer.
Det var småt med pengene i barndomshjemmet, men lille Pablo drømte om at leve et liv i luksus – koste hvad det vil. Og han fandt hurtigt ud af, at den hurtigste og nemmeste måde at bryde fri af fattigdommens lænker på, var at kaste sig over lyssky forretninger.
Pablo Escobar startede sin kriminelle løbebane med at stjæle gravsten fra kirkegårde og sælge dem på det sorte marked. Men det var først, da han begyndte at arbejde for cigaretsmuglere i starten af 1970’erne, at han fandt sit kald.
At smugle gods faldt naturligt for den intelligente unge mand, der var snu som en ræv og havde en veludviklet forretningssans. Og efter at have arbejdet sig op ad fødekæden i Colombias kriminelle underverden besluttede Pablo Escobar sig for at kvitte smøgerne og kaste sig over kokainen.
På det tidspunkt var kokain begyndt at blive en eftertragtet var hos særligt business og underholdningsmiljøet i USA, og inden længe blev Pablo Escobar deres primære leverandør.
Sammen med fire andre kokainsmuglere oprettede Pablo Escobar Medellín-kartellet, og da narkoforretningen boomede op gennem 1980’erne fik kartellederen hurtigt Pablo Escobar tilnavnet ‘Kongen af Kokain’.
Medellín-kartellet smuglede op mod 15 ton kokain ind i USA om dagen via 142 fly, 20 helikoptere og 32 yachts. Da forretningen var på sit højeste stod Pablo Escobars narkoimperium for 80 procent af alle de baner kokain, der blev sniffet i USA.
Og de colombianske myndigheder? De fik valget mellem at tage imod bestikkelse fra kartellet eller få en kugle for panden under mantraet “Sølv eller bly”.
Som Pablo Escobar selv formulerede det: “Alle har en pris. Det vigtigste er at finde ud af, hvad prisen er”.
Pablo Escobars formue blev ædt op af rotter og fugt
I slutningen af 1980’erne badede Pablo Escobar i penge, og det amerikanske erhvervsmagasin Forbes placerede ham som nummer 7 på listen over de rigeste mennesker i verden.
Pablo Escobars formue blev anslået til svimlende 30 milliarder dollars i begyndelsen af 1990’erne, og kartellet brugte angiveligt 2500 dollars om måneden alene på elastikker til at holde bundter af pengesedler sammen.
Da Pablo Escobar af gode grunde ikke kunne opbevare sin enorme pengesummer på en bankkonto, blev pengene opbevaret fysiske steder.
Det betød, at Kongen af Kokain hvert år mistede cirka 10 procent af sin formue – eller 13,9 milliarder kroner – til rotter, som gnavede pengesedler i stykker, og mug, som ødelagde sedlerne med fugt.
Pablo Escobar døde i en regn af kugler
Mens myndighederne i Colombia rystede i bukserne blot ved synet af Pablo Escobars navn, elskede underklassen i det sydamerikanske land den kontroversielle kokainsmugler.
Som en slags perverteret udgave af Robin Hood slog Pablo Escobar sig op som en fortaler for de fattiges rettigheder og gav millioner af sine beskidte narkopenge til befolkningen.
Blandt andet opførte han i starten af 1980’erne en hel bydel med huse, elektricitet, kirker og hospital. Selv rådede narkobaronen over adskillige millionvillaer – blandt andet en feriebolig i Mexico, som i dag er forvandlet til luksushotel.
Kom man på den forkerte side af Pablo Escobar, var han dog særdeles nådesløs. Over 4000 mennesker anslås at have mistet livet på Pablo Escobars befaling. Blandt de mest berygtede blodsudgydelser var drabet på den colombianske præsidentkandidat Luis Carlos Galan og bombningen af et colombiansk indenrigsfly med 107 passagerer om bord.
I 1989 fik Pablo Escobars kriminelle aktivitet langt om længe konsekvenser, da han blev anholdt og sendt i fængsel. Men opholdet bag “tremmer” var en stor farce. Kongen af kokain havde nemlig indgået en studehandel med myndighederne om at undgå retsforfølgelse i USA, som meget gerne ville have fingrene i kokain-kureren.
Og ikke nok med det. Fængslet var designet af Pablo Escobar selv og havde både fodboldbane, bar og jacuzzi, hvilket gav det øgenavnet ‘Hotel Escobar’.
Pablo Escobar flygtede fra sit luksusfængsel i juli 1992, da han fandt ud af, at myndighederne havde besluttet sig for at overføre ham til et regulært fængsel.
I knap to årtier havde Pablo Escobar undgået at stå til ansvar for sine kriminelle handlinger, men nu var tiden begyndt at rinde ud for multimilliardæren.
Den 2. december 1993 blev Pablo Escobar omringet i Medellín-bydelen Los Olivos.
af 600 amerikanske specialagenter anført af den amerikanske narkoagent Steve Murphy.
Pablo Escobar forsøgte desperat at stikke af ved at kravle op på taget af en bygning, men en kugleregn gjorde hurtigt en ende på den colombianske narkobarons liv.
Netflix har udødeliggjort Pablo Escobar
Legenden om historiens største narkobaron lever dog stadig i bedste velgående – ikke mindst takket være Netflix-serien ‘Narcos’, der skildrer Pablo Escobars narkoimperium.
Og succesen har været så stor, at Pablo Escobars bror, den 71-årige Roberto De Jesus Escobar Gaviria, i 2017 krævede at få en bid af kagen.
”Jeg vil ikke have, at Netflix eller noget andet filmselskab optager nogen som helst film i Medellín eller Colombia, der har forbindelse til mig eller min bror Pablo, uden tilladelse fra Escobar Inc (broderens eget selskab, red.). Det er meget farligt. Særligt uden vores velsignelse. Det her er mit domæne,” lød truslen fra Roberto De Jesus Escobar Gaviria til streaminggiganten, som han har sagsøgt for intet mindre end seks milliarder dollars.
Broderen var lejemorder-ansvarlig for Pablo Escobar under hans regime og har siddet fængslet i 10 år. Men ikke alle i Escobar-familien har valgt den kriminelle løbebane.
Pablo Escobars søn Sebastian Marroquin, der oprindeligt hed Juan Pablo Escobar, arbejder i dag som arkitekt. Og han har ingen planer om at gå sin fars fodspor. Som han selv siger det i dette interview:
“Jeg har fået muligheden for at komme videre, og jeg ønsker ikke at gentage historien. Der er meget at lære fra fortiden og af min fars historie”.