Da Pablo Escobar døde i 1993, stod den colombianske narkobarons feriebolig i Mexico tom og forladt i 10 år.
I 2003 blev boligen genopdaget og givet tilbage til de forrige ejere. I 2012 faldt kunsthandleren Lio Malca så over villaen, og kort efter købte han ejendommen, der ligger i den stadig hippere feriedestination Tulum, ved det caribiske hav på Yucatán-halvøen.
Derefter gik han i gang med en større ombygning, og i 2015 genåbnede den i New York bosatte kunstsamler så huset som Casa Malca, et femstjernet hotel, som han fortsat er i gang med at udbygge og indrette.
Annonse
Foreløbig er der kun ni værelser i hotellet, så det kan godt være, det ikke bliver i år, du kommer afsted. Men ifølge dezeen.com bliver bygningen snart udvidet med ekstra 180 beboelige kvadratmeter.
Ud over at huse velhavende turister fungerer Casa Malca også som udstillingssted for værker fra ejerens samling, der er i rotation på hotellets vægge.
Jeg kan godt lide, at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan.