Tinder: Sådan scorer du over mobilen

Jovist, Tinder har ry for i virkeligheden at være forbeholdt dem, der snarere søger uforpligtigende sex end intime relationer. En platform dedikeret engangsknald. Noget af det er måske sandt, men det forhindrer dig ikke i at finde din fremtidige livspartner i Tinders flamme.

Her kan du læse, hvordan du bedst får succes på Tinder.
 
Læs alle Euromans artikler om Tinder her

Do’s and don’t’s på Tinder

Der er selvfølgelig de faktorer, du ikke er herre over. Det kan være, du ikke er hendes type, måske er afstanden mellem jer et problem, eller også vil I noget forskelligt i livet.Når det er sagt, er der en lang liste af ting, du kan sørge for at gøre, sådan at hun swiper dig til den rigtige side. Det giver blandt andet pluspoint at du tilkendegiver, hvor meget du elsker mad, ligesom dine chancer for flere matches bliver betragteligt bedre, hvis du får en anstændig fotograf til at tage dine profilbilleder. Vil du vide mere om, hvad du i hvert fald ikke skal gøre på tinder, så læs med her. Måske det kan forklare, hvorfor kvinderne ikke svarer på dine beskeder.
 
Hvis du først har matchet med hende, er næste step at skrive en besked, som hun rent faktisk svarer på. Der er forskellige holdninger til, hvordan den perfekte åbningsbesked ser ud, men én mulighed er at bryde isen med et navnedigt. Det virker i hvert fald for den ihærdige Tinderbruger Joe Bagel. Er du hverken ferm med ord eller med på ideen, så kan du læne dig op ad denne artikel, der giver et flygtigt indblik i, hvilke slags åbningsbeskeder, kvinderne foretrækker.
 
Skulle du have brug for lidt flere tips til Tinder-succes, så læs med her, hvor en af New Yorks mest højre-swipede mænd giver sine bedste råd.

Hvad kan du forvente af Tinder?

Der er nogle, der bliver afhængige af Tinder som kæderygere er det af sine cigaretter, andre bliver forført af robotter, mens der også er de der heldige typer, som både finder den perfekte kæreste og businesspartner i én og samme kvinde. Konklusionen må være, at din tid på Tinder både kan ende på den rigtig gode måde, eller på den rigtig dårlige måde. Vil du have en lidt mere realistisk ide om, hvad der venter dig i datingapp’ens land, kan du passende læse om vores Tinder-eksperiment, hvor en journalist tager på første dates med ni forskellige kvinder, han har mødt over Tinder.

Tinder, Happn og alle de andre

Er du i tvivl om Tinder er den rigtige datingplatform for dig? Frygt ej, for der er mange andre muligheder.
 
Tinder – App’en som bliver brugt af unge og ældre og alle derimellem. Nogle påstår den er bedst til casual sex, andre vil argumentere for, at det er på Tinder, du finder din kommende kone.
Happn – Der er masser af kærlighedssøgende singler på din vej, og på Happn finder du alle dem, som passerer dig på gaden i din hverdag.
Dating.dk – Den største online datingportal, men du skal gå aktivt til værks. Du kan ikke nøjes med at swipe lidt, når du lige kender dig.
Casualx – Intet andet end uforpligtigende sex.
Grindr – Svarer i store træk til tinder, bare specialiseret LGBTQ+-segmentet