Guide: Alt du skal vide om vin
Hvad enten du sværger til tør rødvin, boblende champagne eller svalende rosévin, så har vi din ryg dækket. Gastros dygtige vineksperter smager sig vej gennem nogen af klodens bedste druer og afslører, hvilke vin, du roligt kan stikke snablen i.
På denne side finder du anbefalinger på de bedste rød-, hvid-, og rosévine, en stor guide til naturvin og et væld af serveringsforslag af vin til både hverdag og fest.
Danskerne er vilde med vin
“Intet prægtigere end druens saft har nogen sinde været skænket mennesket af Gud”, har den græske filosof Platon sagt. Og danskerne synes at være enige. Siden 1960’erne er salget af vin femdoblet, og i dag indtager hver dansker i gennemsnit 4,2 liter vin om året. Danskerne blev for alvor introduceret til druens saft under charterrejsernes opblomstring i 1970’erne, hvor grisefesterne flød med rød- og hvidvin i lange baner.
Det er dog ikke Spaniens drue, vi er mest vilde med herhjemme. Italien står for en femtedel af de 178.200.000 liter vin, der blev importeret til Danmark i 2017. Dermed bevarer støvlelandet sin position som Danmarks favoritnation ud i vin for sjette år i træk.
Men måske skal Italien begynde at kigge sig over skulderen. I hvert fald producerer vi i Danmark mere vin end nogensinde før. Siden EU i 2000 godkendte Danmark som erhvervsmæssigt vinproducerende område, er antallet af erhvervs- og hobbyavlere vokset markant, og Foreningen Dansk Vin har i dag flere end 1000 medlemmer.
Anbefalinger af vin til hverdag og fest
Supermarkederne bugner med tusindvis af forskellig vin, og Danmark er det land i verden, der har flest vinimportører per indbygger. Med så mange forskellige druer på hylderne i discountbutikkerne, kan det være svært at vide, hvilken vin, der fortjener en plads i indkøbskurven. For hvilken drue er det nu, der er god? Og hvor langt kan jeg gå ned i pris?
Gastros vin- og madanmelder Rasmus Palsgård har svaret. Han guider dig igennem discount-junglen af vin og afliver de myter, mange har lænet sig op ad i forsøget på at vælge den perfekte flaske i supermarkedet.
Skal du imponere familien med en fantastisk vin til julemiddagen, som ikke sprænger budgettet, anbefaler Mash’s chefsommelier her 5 fantastiske julevine til under 500 kroner. Og hvis du mangler inspiration til, hvilke bobler, du skal servere til årets sidste store fest, kan du gå passende gå på opdagelse i fem af de bedste champagner fra den bedste årgang i dette årtusinde.
De bedste vine – rødhvin
I efteråret 2018 fik Gastros vinredaktør mulighed for at smage på rødvinen fra mægtige Château Margaux i Frankrig:
"Efter min mening er den blevet verdens største vin", siger den begejstrede redaktør om de dyre, røde dråber.
De bedste årgange af rødvin fra Château Margaux koster snildt flere tusinde kroner, men man behøver faktisk ikke pantsætte huset for at få fingre i fantastiske rødvine. I det spanske vinområde Bierzo produceres fantastiske rødvine, og Gastro anbefaler her 8 rødvine fra det oversete område, som kan købes for helt ned til 99 kroner.
Der gemmer sig også en del billige rødvins-perler i Gastros liste over 7 smagfulde vine til under 200 kroner, men hvis du virkelig vil imponere din gæster og har budgettet til det, anbefaler vi at du prøver mindst en af disse 12 rødvine fra Côte Rôtie.
De bedste vine – hvidvin
Tre druer dominerer den hvide vinverden: Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling. Men hvilken hvidvin skal man væde ganen med? Gastro går i dybden med de tre store druesorter og anbefaler nogle af de bedste hvidvin på markedet.
Er du eventyrlysten, kan du passende styre uden om den hellige treenighed og udforske disse 8 sjældne hvidvine fra Italien. Og kører du med et stramt budget, anbefaler vi disse 5 fortrinelige hvidvine for under 200 kroner.
De bedste vine – rosé
Salget af rosé boomer over hele verden og den lette, lyserøde vin er for mange blevet et must, når solen skinner og kødet på grillen syder.
“Nu sker det! Rosé er accepteret. Rosé er ikke kun for svagpissere, hattedamer, svulstigt rige russere og fortovscafeernes pludrende fremstormende humaniststuderende med lederambitioner i den kulturelle sektor”, skriver Gastros vinredaktør René Langdahl Jørgensen i sin store rosé-guide. Og tallene bakker ham op.
Alene i I 2015 drak danskerne godt 6 millioner liter rosé, hvilket var 30 procent mere end i 2013. I samme periode faldt salget af rødvin med knap otte procent. Som Martin Bundgaard, ejer af firmaet I Am, som bl.a. sælger Rosé på de danske natklubber, siger det:
“Før i tiden blev det betragtet som en feminin drink. Men jeg synes, at alle har taget det til sig i dag. Du finder den på Roskilde Festival. Du finder den i hiphop-miljøet. Jeg tror, rosé er blevet sejt”.
Hos Euroman surfer vi også med på den lyserøde rosé-bølge. Vi tester 10 rosé-champagner, udvælger 9 rosé-flasker, der er hypen værd og får vinekspert René Langdahl til at anbefale otte rosévine til alle (sommer)lejligheder.
Guide til naturvin
Den usvovlede, ufiltrerede og (næsten) umanipulerede naturvin har vundet indpas på toneangivende vinbarer og restauranter de senere år. Men er naturvin et spændende nybrud eller en væmmelig trend? Meningerne er delte, men hos Gastro rynker vi ikke på næsen af den nye, frække dreng i klassen. Vi har besøgt Fri Vin-festivalen for at blive klogere på naturvinen og bedt Gastros vinekspert René Langdahl Jørgensen om at træde af på naturens vegne og smage sig igennem 45 forskellige naturvine – herunder orangevin. Vi vover også pelsen og anbefaler syv naturvine til hverdag og fest.
Vinsmagning
Hvordan skal du egentlig holde på glasset, hvorfor skal du stikke næsen ned i det, og hvor meget skal du rynke panden, for at vinsmagningen forløber smertefrit? Gastro har talt med Michael Mortensen, chefsommelier på Restaurant Kadeau i København, om hvordan man får det bedste ud af vinsmagning på en restaurant. Også selv om man er nybegynder.
Hvis du virkelig vil prøve kræfter med vinsmagningen anbefaler vi en tur til den spanske hovedstad. Her kan du blive klogere på økologisk vinproduktion og ikke mindst smage dig igennem nogle af de bedste vin, Spanien har at tilbyde. Her er tre bud på forskellige vinsmagningsture med afgang fra Madrid.