Nu er det officielt: Taboo vender tilbage med ny sæson
Men der er endnu ingen premieredato.
Tom Hardy vender tilbage til din skærm. BBC One og FX har fornyet hans serie ‘Taboo’ med en anden sæson af serien, der havde premiere i januar. Det skriver Variety. Ligesom første sæson vil sæson to bestå af otte episoder.
“Vi er taknemmelige og spændte på at fortsætte vores samarbejde med BBC og FX, hvor vi giver vores bidrag til britisk drama. Det er fantastiske nyheder,” siger Tom Hardy ifølge Variety.
LÆS OGSÅ: Netflix løfter sløret for en række nye film og serier, du kan se i 2017
For blot en uges tid siden fortalte manden bag serien, Steven Knight, at han havde planlagt mindst to sæsoner mere af serien, men dengang var det endnu ikke bekræftet af tv-stationerne. Det er den ene af de to sæsoner nu.
Serien følger karakteren Delaney i 1800-tallet, som vender hjem fra Afrika, selv om alle troede, at han var død. Tilbage i London udfordrer han Det britiske Østindiske Kompagni og den engelske trone i et spændende magtspil om hævn, handel og territorier.
LÆS OGSÅ: Disse film og serier kommer på Netlfix i marts
Der er endnu ingen premieredato på seriens anden sæson, men HBO Nordic bekræfter, at den kan ses på deres streamingtjeneste, når den udkommer.
LÆS OGSÅ: Ny dokumentar undersøger, hvad kvinder tænder på: “Vi er lige så dyriske og begærlige som mænd”