Jesper Binzer vil gøre op med perfekthedsjulen: ”Det bliver stift, og det bliver ikke den hjertefest, man havde ønsket sig”

Har du haft en særligt god juleaften for nylig?

”Jeg var i Cuba med min lille familie for at holde jul i 2019. Det var første gang, jeg rejste væk juleaften, og det at komme væk hjemmefra og holde jul var noget, jeg havde ønsket mig i utroligt mange år. Det var virkelig dejligt endeligt at komme afsted til Havana og sidde dér i 27 graders varme på en tagterrasserestaurant og spise det, som de altid serverer, nemlig ris, bønner og kylling juleaften. Der er en gammel vits, der hedder: ’Hvad er det værste ved Cuba?’”

Det ved jeg ikke.

”’Morgenmad, frokost og aftensmad.’ Der er gået noget galt med deres mad, det er helt gråt.”

Var det specifikt i Cuba, du ønskede at fejre jul?

”Mest af alt ønskede jeg bare at komme et sted hen, hvor det var varmt, så det var så ujulet som overhovedet muligt. Og Cuba, der er et gammelt diktatur, er ret ujulet. De prøvede lidt med en oppustet julemand og et plastikjuletræ ovre i hjørnet, men det faldt jo dejligt smukt til jorden. Jeg savnede ikke sneen eller den danske julemad det mindste.”

Hvad synes du om plastikjuletræer?

”Jeg har et plastikjuletræ. Det har jeg haft de sidste tre-fire år. Vi har haft alle mulige slags træer gennem årene, både bittesmå og så høje, at vi har måttet klippe toppen af. Nu havde jeg lyst til at prøve noget nyt og købte sådan et. Man kan tydeligt se, det ikke er ægte. Når det ikke er jul, står det oppe på loftet.

Det er børnene, der står for at pynte det med ting, de lavede i skolen, da de var små. Julehjerter og sådan. Og så er det med alle mulige åndssvagt formede julekugler, du ved, hvordan det er, når man har været i New York for 10 år siden.”

Har du nogensinde holdt jul med andre end din familie?

”Lige før corona kom, deltog min familie og jeg i de juleløses jul på Christiania, som er et arrangement, hvor alle mulige kommer og laver mad, og så kan man betale, hvad man vil. Og hvis man ikke kan betale noget, kan man få det gratis. Det foregår ved langborde ude i Den Grå Hal, og det er ikke sikkert, man kommer til at sidde ved siden af dem, man kom med, det gjorde jeg fx ikke.

Min gode ven havde prøvet det et par år forinden og fortalte, at det simpelthen var en oplevelse. Det føles som kulturel appropriation på en eller anden ærgerlig måde, men samtidig lægger man en tussebasse for julemaden, hvilket får det hele til at køre lidt bedre rundt, og så skal der jo være fyldt med varme og plads til alle og altså også plads til nogen fra middelklassen. Det er en meget fyldestgørende måde at fejre jul på.”

Hvordan var det for dig personligt at være der?

”Maden var god, og hyggen var så meget i top, at det gav noget helt nyt. Lige pludselig kommer der perspektiv på den der middelklassejul, man normalt holder derhjemme i ens egen lille isolationshygge.

Vi har allesammen en følelse af, at ingen skal sidde alene juleaften, og at alle skal have det godt, men alligevel ender vi med at sige ’Ej, vi gider heller ikke fætter, for han lugter, og vi gider heller ikke moster, for så skal vi have flextrafik.’ Der kan være meget dobbeltmoral involveret i det.

Man vil bare gerne have en perfekt jul, og den der perfekt-ting er problematisk, for det bliver stift, og det bliver ikke den hjertefest, man havde ønsket sig. Derfor var det specielt at sidde derude sammen med en masse fremmede. Der var nogle rammer og en stemning, der gjorde, at man fik åbnet sit hjerte. Der var en julefred.”

Jesper Binzer

(f. 1965) Opvokset i København. Stiftede D-A-D i 1982 sammen med bassist Stig Pedersen og trommeslager Peter Lundholm Jensen. To år senere kom hans bror, Jacob Binzer, med i bandet som guitarist, og D-A-D betragter selv 3. marts 1984 – den første koncert med begge Binzer-brødre – som bandets fødselsdag. Deres 13. album, ’Speed of Darkness’, blev udgivet den 4. oktober. Ved siden af D-A-D udgiver han også musik solo. Jesper Binzer har tre børn og bor i dag på Frederiksberg.

Lavede du selv noget af maden?

”Nej, men Simon Jul gjorde. Jeg kom, varmede mig ved varmen og gik igen. Jeg har ødelagt mange ænder igennem mit liv. Når man fx har fået en grill og skal prøve at langtidstilberede den, så den bliver flot tør og branket.”

Har du nogensinde været i byen juleaften?

”Jeg gik ret hurtigt fra at være barn til at være voksen, da det virkelig kørte for D-A-D, da jeg var i start-20’erne, så når jeg endelig kom hjem til min mor og far, var jeg bare glad for at være hjemme, kunne slappe af og havde ikke lyst til at gå i byen. Så nej. Men samtidig er jeg stadig ikke blevet helt voksen, når det gælder julen.”

Hvordan det?

”Jeg har stadig de der irrationelle følelser. Jeg har hele tiden lyst til at slå mig i tøjet. Der skal være et andet fokus end den hvide dug. Man skal skynde sig at vælte et glas rødvin på dugen, synes jeg. Gøre op med det.

Når det kommer til julen, er der stadig en lille revolution siddende i mig. Det kører oppe i hjerneskallen, når noget bliver for ’kulisset’ og for skuespillet, som jeg synes, julen gør. Jeg vil have ægte følelser.”

Hvad mener du med ’kulisset’?

”Der var en stedfamilie-juleaften for nogle år siden, der gik helt galt, hvor det ene barn fik den gave, det andet ville have haft, et eller andet legetøj i blåt. Der var så mange spændinger i luften, for det hele skulle være i orden og være perfekt, og vi kunne ikke rumme, at alting ikke gik godt.

Der er kørt op til, at det skal være en speciel aften, der bliver lagt i ovnen til det lige fra november. Og det giver en spænding, som næsten ikke kan indfries. På den måde synes jeg, at den bedste højtid klart er 1. juledag, for der bliver man ramt af sådan en: ’Vi klarede det’-følelse.”

Har du nogle faste julefrokostaftaler?

”Jeg har gerne nogle aftaler, der både kan ligge i januar og februar såvel som i december. Det kan være med bandet, det kan være med mit soloband, det kan være med gode venner, det kan være en dårlig undskyldning for at drikke hjernen ud.

Jeg havde en julefrokost med mit soloband for nogle år siden, hvor jeg hev en svampe-vodka ud og gav to shots til hver. Det blev den vildeste fest. Der var både opkast i badeværelset, og folk der faldt i søvn på en massagebriks. Men i virkeligheden var det bare en fest, som gik ned.

Svampe er i små doser meget latterfremkaldende og frihedsskabende og ikke på nogen måde psykedelisk. Man får bare et smil på, så der var bare højt humør hele tiden. Vi dansede og sang rigtig meget. Jeg kan rigtig godt lide at synge med på ’Stay’ af Rihanna.”

Hvad er den bedste gave, du har fået?

”Min søn gav mig et smashburger-jern for et par juleaftener siden. Det vil sige, at man bare kan lave en rund kugle af kød, og så kan man mase den ned på panden med det her jern, så bøffen, i stedet for at blive en af de der tykke hakkedrenge, som vi kender fra vores mor, bliver helt flad, hurtigstegt, crispy i kanten, men stadig blød i midten. Det har ændret hele mit syn på hakkedrengen.”

Laver du da mange burgere?

”Det er nok min livret. Hvis man tager, hvor mange burgere, jeg har spist inden for de sidste 10 år, og sammenligner det med andre fødevarer, det kunne være frikadeller, oksebryst eller hvad, andre mennesker nu engang kan lide, har jeg spist uforholdsmæssigt mange burgere.

Jeg hælder mere og mere til hjemmelavede burgere, lavet med det her jern, og jeg kan godt lide at putte nachochips, avocado, jalapenos og cajun-sauce i.”

Hvad er den værste gave, du har fået?”

”Engang gav min mor mig en fiskevest. Hun syntes, det var så praktisk med alle de lommer. Jeg fisker overhovedet ikke, og jeg har ikke brug for lommer. Jeg går heller ikke med vest.”

Har du nogle traditioner, du ikke afviger fra?

”Jeg kan bedst lide, at det er noget nyt hvert år. Jeg kan næsten ikke klare, at der er for mange gentagelser.”

Går du nogensinde i kirke juleaften?

”Ja, det har jeg været en del gange. Det er dejligt at føle sig som en del af noget større. Det er dejligt at føle, at man i fællesskab helligholder den dag ved at gøre sådan nogle ting, der løfter det lidt væk fra det kommercielle, som jo er ret kraftigt i de mange uger op til.”

Er du religiøs?

”På en måde er jeg. Jeg beder til Gud.”

Hvornår gør du det?

”Når det virkelig brænder på. Jeg bad sidst for en uge siden, tror jeg. Det kan handle om mange ting, når jeg beder, men lige nu er jeg midt i en kæmpe brydningstid, så jeg tror bare, det var lidt af det hele, jeg bad om.

Det betyder noget særligt, hver gang jeg beder til Gud, for helvede. Hvis man er en ansvarsløs overtænker med ængstelighed i ascendanten, så er det altid godt at bede. Bøn er ret kraftigt virkende. Det er ret vildt. Og det er der flere grunde til. Men især, fordi man taler til sin underbevidsthed.

Jeg er bange for min skattegæld, og så må jeg bede til Gud, men når jeg så går i gang med det, er det jo lige meget med pengene. Så ender det med at blive en bøn om ens børns helbred eller en bøn om, at der bliver passet på ens gamle mor.

Prioritetslisten shuffler, lige inden man går i gang med bønnen. Og så finder man ud af, hvad der er vigtigt her i tilværelsen. Bøn hjælper en med at få prioriteterne i orden.”

Hvordan fungerer det i praksis? Er det sådan en aftenbøn?

”Nej, nej, det kan være når som helst. Det kan være i bilen, hvor jeg bare siger, ’Fuck, nu kan jeg ikke overskue det længere’. Så siger jeg ’Kære Gud’ – eller man kan sige ’Tak for velsignelserne’ eller noget andet. Jeg ved, at bøn virker, men om Gud findes, det er jo et rigtig stort spørgsmål.”

Tror du, Gud findes?

”Jeg skal ikke kunne sige det.”

Har du altid bedt?

”Nej, det er en 15-20 år gammel ting. Det begyndte med et ’Kære Gud, må hun aldrig opdage, at jeg var ude på toilettet med hende der.’”

Hvordan er dit forhold til julemusik?

”Det er slemt. Men jeg har jo faktisk lavet tre julesange, én solo og så ’Sad Sad X-Mas’ og ’Jacketless in December’ med D-A-D. ’Sad Sad X-Mas’ er stadig den bedste. Det er en taberjulesang.”

Hvor skal du holde jul denne gang?

”Det ved jeg ikke. Hvis jeg helt selv kunne vælge, gad jeg godt rejse igen. Og måske spise en pulled duck burger. Men der ligger nogle invitationer til familiejul. Jeg har ikke en fast juleaftensaftale, kun at jeg altid holder jul med mine børn.”

Hvad ser du ellers frem til i det kommende år?

”Der bliver utrolig meget nyt D-A-D med den nye plade. I år har vi fejret 40-års jubilæum og har haft meget at gøre med den gamle musik, så jeg glæder mig til, at vi skal til at tage os af nutiden. Det bliver skønt. Vi skal på turné og tager fx til Australien i maj, tror jeg, og så skal vi ellers bare rundt og rundt og rundt.”