Trés Bien Shop følger succesen op med egen kollektion

Trés Bien Shop følger succesen op med egen kollektion
Offentliggjort

Butikken Trés Bien Shop, der fysisk eksisterer i Malmö og i Stockholm, men først og fremmest generer penge på nettet, har siden åbningen i 2006 lagt sig i skæringspunktet mellem designertøj til den voksne mand og streetwear til hjemmedrengenostalgikeren.

Brødrene Hannes og Simon Hogeman har vist deres mandlige kunder over hele verden, hvordan man kan være velklædt og stadig hip.

Samtidig er brødrene blevet fremhævet for at tænke kreativt i forhold til markedsføringen af deres butik på sociale medier, både gennem skrift og video, hvor de beskriver deres ideer og indkøbsrejser som var Trés Bien Shop et modemagasin og ikke en webbutik.

På den måde har de skabt et særligt image blandt webbutikker, og deres foretrukne model har opnået en slags kultberømthed.

Selv siger brødrene, at det ikke har handlet om at ramme en tom niche på markedet, men at det alt sammen tager udgangspunkt i deres smag.

”Den stammer fra vores opvækst i Sverige og fra den interesse for mode, stil og kultur, som vi har opbygget. Vi voksede op i 90’erne med Helmut Lang og Ice Cube,” siger Hannes Hogeman til sitet Style.com

”I dag er det mere almindeligt at blande mode med streetwear og ungdomskultur, kunst og musikreferencer. Men det var det ikke, da vi begyndte for 10 år siden, der var det kun nogle få magasiner, som i-D, der stod for noget, der lignede det, vi forsøgte”.

Han fortæller, at de fra starten har gået med drømmen om at lancere deres egen kollektion, men at de ”først ville skabe deres egen platform, deres egen verden med deres egne regler og standarder, der skilte sig ud i modelandskabet som helhed.”

Nu har de altså vurderet, at verden var moden til deres første kollektion af luksuriøst afslappet og simpelt herretøj. Det kan ses herunder og købes fra næste uge på http://tres-bien.com/