Claus Meyer pryder forsiden af det nye Euroman: Derfor kan iværksætteren godt lide, når det brænder på

Den 11. august skrev Claus Meyer følgende e-mail til vores chefredaktør Kristoffer Zøllner:

“Kære Kristoffer. Tak for udspillet (...) Lige nu bimler og bamler det hele. MH Claus”

Der skulle gå fire yderligere måneder, inden vi kunne sende vores journalist Lasse Emil Kristiansen til New York for at følge den travle gastronomiske iværksætter i hans nye by.

Som bekendt er Claus Meyer rykket til New York, hvor han åbnet en storslået food hall midt på Manhattan på banegården Grand Central Terminal. Det er ikke gået de danske medier forbi, men Euroman har fået eksklusiv adgang til hr. Meyer i fire travle dage i december, hvor vi fulgte ham til møder, familiearrangementer, foredrag og meget mere.

Derfor kan du i dette nummer af magasinet læse, hvorfor den danske kok og iværksætter føler sig bedst tilpas, når det hele er ved at brænde på. Hemmeligheden skal findes i hans barndom.

“Min far sagde dybest set, at jeg ikke var særlig god til særlig meget. Det ligger dybt i mig. Når jeg vågner, ser jeg mig selv med det blik. Et kritisk blik,” siger han blandt andet.

Udover det store portræt af Claus Meyer har vi også et ‘Sådan føles det’-tema, hvor vi giver dig indblik i, hvordan det føles at falde ned med en elevator, skrive et hit, blive omskåret, overleve et terrorangreb, blive angrebet af en flok bier og meget mere.

Vi tager dig også med til Cuba, hvor vi tegner et portræt af landet efter Castro. For hvordan klarer det sig med nye kapitalistiske revolution?

Modesiderne står i forårets tegn. Vi guider dig stilsikkert ind i den kommende årstid med jakker, urer, sneakers og meget mere.

Tak, fordi du læser med.

LÆS OGSÅ: Front desk manager, teknisk ejendomsleder og 9 andre fancy jobtitler, der giver os lyst til at rive håret af os selv

LÆS OGSÅ: Ricky Gervais kæmper mod tårerne, da han spiser ultrastærk chilisuace under interview

LÆS OGSÅ: 21-årige Thomas Korsgaard om sin romandebut: “Det er en kæmpe fuckfinger til dem, der ikke gad at høre på mig”