Daniel Craig tilbage som James Bond

Bond is back: Og Daniel Craig har hovedrollen

Vi glæder os.

Daniel Craig tilbage som James Bond
Offentliggjort

Hvem skal være den nye James Bond? Det har været det store spørgsmål i filmverdenen, og rygterne har svirret.

Men nu bekræfter flere kilder, at Daniel Craig ikke har bestilt en martini 'shaken, not stirred' for sidste gang. Som minimum kommer han til at spille rollen som James Bond én gang mere. Det skriver New York Times. Og det bliver i den film, der har premiere i november 2019.

Siden 2006 har den 49-årige britiske skuespiller kunnet præsentere sig som Bond, James Bond på det store lærred. Dengang blev han kaldt for blond og blåøjet til at være hele verdens Agent 007. Ikke desto mindre har han holdt ud i 11 år og fire film og er blevet ganske populær.

Egentlig havde Daniel Craig pensioneret sig selv som James Bond, fordi han følte sig fastlåst i rollen. Han skulle angiveligt have sagt i et interview til et britisk magasin i oktober, at han 'hellere ville skære sine håndled over end at spille James Bond igen', hvorfor man begyndte at lure efter en ny mand til rollen. Det viste sig at være for svært, og Daniel Craig blev tilbudt 150 millioner dollar for at returnere.

Senere har han da også sagt, at han vist var lidt overtræt, da han afskrev sin rolle som verdens mest populære agent.

LÆS OGSÅ: David Bowie kunne have været med i ’Blade Runner 2’

LÆS OGSÅ: De 6 bedste nye tv-serier til en regnfuld sommer

LÆS OGSÅ: Her er de 8 mest irriterende filmkarakterer nogensinde