Nike Neymar Jordan

Neymar og Jordan er gået sammen om ny fodboldstøvle

To verdensstjerner: Én fodboldstøvle

Nike Jordan Neymar
Offentliggjort

En forhenværende og en nuværende verdensstjerne inden for hver sin sportsgren er nu gået sammen i et nyt samarbejde.

Det handler om 'His Airness', Chicago Bulls-profilen Michael Jordan, og fodboldstjernen Neymar Jr., der akkompagneret med Nike er klar med spritny fodboldstøvle, kaldet Nike Hypervenom Phantom II Neymar X Jordan.

Inspirationen til kollaboration stammer fra Neymars forkærlighed til Air Jordan V-sneakeren, der med sine hajlignende tænder forrest på skoen var en medvirkende årsag til massehysteriet omkring Air Jordan i 1990'erne.

Til den nye fodboldstøvle, der har den efterhånden klassiske høje støttesål i Flyknit-materiale, har designerne taget flere af elementerne fra den oprindelige sneaker og direkte overført dem Hypervenom-modellen. Blandt anet er den refleksive overdel blev overført, så hele oversiden på støvlen er reflekterende.

"Michael Jordan satte standarden for storhed. Han er en utrolig konkurrent og en mester. Jeg har altid beundret ham, så at samarbejde med ham og få hans logo på mine støvler betyder meget for mig," siger Neymar Jr. i en udtalelse til Nike.

With the boss MICHAEL JORDAN 🏀

Et billede slået op af Nj 🇧🇷 👻 neymarjr (@neymarjr) den

På skoens venstre side er indgraveret nummer 10, som Neymar spiller med for hjemlandet Brasilien, og efter han eget ønske er også Jordans gamle nummer, 23, blevet tilføjet på skoens højre side. Begge numre er lavet i den originale typografi fra Jordans spilletrøjer.

Neymar bliver således den første fodboldspiller, der er endorsed af Michael Jordan, hvilket også betyder, at han bliver den første til at få det ikoniske 'Jumpman'-logo trykt på hælen af støvlen. Desuden vil initialerne for Neymars søn, DL, være skrevet på snørebåndene, ligesom der også er fundet plads til elementer fra brasilianske flag.

Det er dog ikke første gang, at Air Jordan-basketskoen bliver brugt som inspiration for andre sportsgrene. I 2014 lancerede Nike NikeCourt Zoom Vapor AJ3 designet til Roger Federer, som du kan læse mere om her.

Foruden selve fodboldstøvlen bliver der også lanceret en tøjkollektion, hvor både Neymar og Jordans brands indgår.

Du kan se mere om samarbejdet mellem Neymar og Jordan og overvejelserne bag i denne video fra Nike.

LÆS OGSÅ: Björn Borg fejrer jubilæum med ny kridhvid tenniskollektion

LÆS OGSÅ: Tendenser du bør kende: De 19 mest populære sommersko

LÆS OGSÅ: Nike i nyt hypet samarbejde med Balmain-designer