Det ramte denne uge: Cool skitøj og andre fund til en velklædt vinter

Det ramte denne uge: Cool skitøj og andre fund til en velklædt vinter
Offentliggjort

Det er snart tid til huer, handsker og skiferier.

Alverdens mærker er så småt begyndt at forberede sig på koldere tider. Men denne uge bød også på et par lækre sneakers, kvalitets tasker og pæne ure til en fornugtig skilling.

LÆS OGSÅ: Det ramte denne uge: De store samarbejder

Trés Bien efterår/vinter kollektion

Den er blevet kaldt verdens bedste herretøjsbutik. Den Malmö-baserede forhandler Trés Bien. Nu tilføjer de den anden kollektion i eget mærke, til den imponerede liste af stærke brands de forhandler. Inspirationen har de hentet hos amerikansk streetwear og sportstøj. Samtidig refererer den til mange af de elementer, butikkens andre mærker repræsenterer. Hele kollektionen er nu smidt op online. Selv hvis ikke Trés Biens’ egen kollektion skulle friste, så giv stadig butikken et besøg.

Peak Perfomance 'Heli Ghost' kollektion – jakke 5.000 kr., bukser 5.400 kr.

Vinteren nærmer sig, og dermed også årets skiture. Det er Peak Performance forberedt på og har lavet en lille kollektion af skitøj, der er lækkert, enkelt og helt sort. Peak Performance har turdet gå væk fra deres typiske brug af farver, som normalt kendetegner markedet for skitøj. Her har man i stedet kombineret funktionalitet med stilrent design. Kollektionen består kun af dette ene sæt, og kommer i det meget begrænsede oplag af 500 sæt. Tøjet er udviklet i tæt samarbejde med Peak Performances team af free skiers, der tæller flere af sportens største navne, som Henrik Windstedt. Sættet rammer udvalgte butikker 14. november.

LÆS OGSÅ: Soulland-direktør udvalgt til modeuge i London: "Jeg kan mærke lidt nerver"

Nike Free Inneva Woven N7 – ca. 1.100 kr.

Vi har tidligere på efteråret været inde på en næsten identisk udgave af denne flettede Nike Free-sneaker. Nu har Nikes design-hold tilføjet en hæl i guld, for at friske den lidt op. Nikes velgørenheds fond N7 samler for syvende år i træk ind til støtten af sports- og fysiske aktiviteter for Amerikanske børn og unge. Derfor går alt overskud fra salget af Woven-sneakeren til dette gode formål. Køb dem hos Nike.

Mitchell & Ness NBA huer

NBA sæsonen er i fuld gang, og vinteren banker snart på døren. Derfor har Michell & Ness - du kender sikkert deres NBA-kasketter - nu lavet en kollektion af huer med alle NBA-holdenes logoer. Tjek alle de forskellige retro-inspirerede huer ud hos LIDS, og støt dit favorit hold.

Common Project White BBall Low Leather Sneakers – ca. 2.850 kr.

Selvom den ikke ligefrem er sæson aktuel. I hvert fald ikke i dens farvevalg, er den nye sneaker fra Common Projects som altid stilren med en æstetisk silhuet. Med inspiration fra 80’ernes tykke basketball sko går den trods alt går bedre til de koldere tider. En sneaker, der næsten går hen og bliver et kunststykke. Mr. Porter har allerede fået dem hjem.

LÆS OGSÅ: Det ramte denne uge: Dansk nyt

KOMONO efterår/vinter kollektion – ca. 600 kr.

Belgiske KOMONO er kendt for deres høje kvalitet og flotte design til lave priser. Mens skiverne på urene ligger tæt af hinanden, og mest varierer i farve, fås remmene i forskellige materialer, mønstre og farver. Både ure og briller er retro- inspireret og designet er tidsløst. Hypebeast Store har både ure og briller til salg.

Paul Smith 531 cykeltøj kollektion

Den britiske designer præsenterer med denne flotte kortfilm sin nye kollektion af cykeltøj. Her mødes mode og præstationsfremmende cykeltøj. Vi lader videoen, hvor David Milllar medvirker, fortælle resten af historien om den nye kollektion. Tjek den ud, og hvis du er blevet inspireret, kan det hele købes hos Paul Smith.

IISE efter og vinter 2014 kollektion – rygsæk ca. 2.150 kr.

Koreanske IISE repræsenterer slankt og minimalistisk asiatisk design. Taskeproducenten har tilføjet to nye modeller til deres vinterkollektion. Udover denne rygsæk, indeholder kollektionen også en dufflebag. Begge modeller fås i grå og sort. Og det hele er lavet i naturligt koskind og lærred. Hop ind på mærkets egen webshop og se flere af de flotte tasker.

LÆS OGSÅ: Det ramte denne uge: Soulland, Rains og Wood Wood

Norse Projects x Hestra Ivar Glove – 700 kr.

Danske Norse er gået sammen med skihandske eksperten Hestra for at lave nogle handsker, der virkelig holder. Og så gør det bestemt ikke noget, at de også er en fryd for øjet. De er lavet i hjorteskind med et for af fleece. Handsken kan fås i gul, mørkebrun og sort. Smut i Norse- butikken på Pilestræde eller tag et kig på deres webshop.

Carhartt WIP 'The sound of Detroit' T-shirts - ca. 325 kr.

Denne nye t-shirt-serie fra Carhartt WIP sender en hyldest ud til de vigtigste og smukkeste albumcovers fra bil-byens historie. Detroit, der engang var USA’s femte største by og et synonym for den fremadstormende bilindustri i mulighedernes land, har opfostret store musikalske genier. Betydningsfulde kunstnere som Alice Cooper, Eminem og Jack White er alle opvokset i byen. Her er det coveret fra Elvin Jones-albummet Elvin! fra 1962, der vises frem. Han er af mange regnet som en af jazzmusikkens største trommeslagere Den lille kollektion indeholder fire t-shirts og en enkel sweatshirt, og kan købes online nu.