Det er en uge, som har budt på en masse spændende sneaker-udgivelser, superstjerner i en adidas-film og nyt fra nogle af de allerstørste modehuse.
Pharrell og David Beckham for adidas Originals
Annonse
Hvad vil det sige at være superstjerne? I løbet af 2015 vil adidas forsøge at besvare dette spørgsmål, for at sætte fokus på deres ikoniske 1969-sneaker ’Superstar'. Derfor vil de lave forskellige video ala denne, og i første omgang har de altså inviteret stjerner som Pharrell Williams, David Beckham, Rita Ora og Damian Lillard. Det er blevet til en fed og velproduceret lille film. Hvis du har fået lyst til at erhverve dig et par Superstar, kan du gøre det lige her.
Nike Air Max 1 Ultra Moire - 1200 kr.
Tidligere i denne uge kom Nike-designer Tinker Hatfield med en noget opsigtsvækkende nyhed, da han fortalte at de selvbindende Nike-sko fra ’Tilbage til fremtiden 2’ ville komme på gaden i 2015. Som modpol til de ikke særligt hverdagsvenlige fremtids-sneakers, kommer her en Nike-klassiker i populære skandinaviske farver. Designet er genkendeligt, mens sålen er helt ny. Den er blevet lettere og fleksibiliteten skulle være væsentligt forbedret. Den er lige kommet i udvalgte butikker og Nikes egen webshop.
The North Face Men’s 1985 Limited Mountain Jacket – 2.899 kr.
Jakken, der har besteget Mount Everest, holder i år 30 års jubilæum. Og det fejrer dens skaber The North Face ved at lave en nyfortolkning. De nye jakker har fået påført den originale 1985’er-models skylderoverlag, og denne gule jakke har også de oprindelige farver. Jakken kommer i et begrænset oplag, og i Danmark vil den blive sat til salg hos Han Kjøbenhavn fra midt februar.
Hollywood-stjerner i ny Prada-kampagne for forår/sommer 2015 kollektion
Annonse
Prada har fået nogle af de helt store Hollywood-skuespillere til at fremvise deres kommende kollektion. Heriblandt en af de forventede Oscar-nominerede Ethan Hawke. Sammen med Ansel Elgort, Jack O’Connell og Miles Teller agerer han model i det nye Prada-tøj. De betydningsfulde herrer sidder alle med et objekt i hånden. Prada ønsker i bedste kunstnerisk stil at belyse, hvorvidt der er kræfter i følelser og følelser i ting. Om det er muligt at overføre håndgribelige følelser over til objekter, lader vi Prada om at vurdere. Her kan du i hvert fald se mere af denne kampagne.
Jeremy Scott x adidas Originals ”Wings 2.0” Fragrance
De er måske ikke de pæneste på markedet. Men designer Jeremy Scotts adidas-sneakers er i hvert fald omdiskuteret. Nu har designeren taget en lidt overraskende træk og udvidet samarbejdet med adidas med en ny parfume. Ud fra ugens opmærksomhed kan parfumen ende med at løbe med lige så meget omtale som de vingebærende sneakers. Parfumen skulle angiveligt ryge på gaden den 1. februar. Vi giver en update, når vi når så langt.
Reebok Furylite ”Royal Blue” – ca. 670 kr. (hos tyske Afew Store)
Reebok starter året solidt ud med en royal blå-udgave af deres Furylite silhuet. Vi har set flere af de andre sneaker-giganter præsentere futuristiske løbesko med tydelige referencer til hinanden. Tag fx adidas’s Tubular, Nikes Sock Dart og Y-3s Qasa. Nu vil Puma også være med på, hvad vi efterhånden må konstatere som en udbredt trend. Bemærk den lille detalje med udluftningshullet. En sneaker, der er klar til foråret. Køb dem her.
Emily Ratajkowski er model for H&M
Hun er allesteds i øjeblikket. Emily Ratajkowski, som vi alle kom helt ind på livet af i Robin Thickes ’Blurred Lines’, er nu klar som H&Ms nye ansigt til den svenske gigants kommende undertøjskollektion. Snart er frøken Ratalkowski desuden aktuel i den længeventede Entourage-film. Men mon ikke vi ser mere til hende meget snart igen. Her kan du se resten af de første kampagne-billeder.
Annonse
Common Projects Achilles Low ”Army” – ca. 2.225 kr.
En klar Euroman-favorit har fået nyt look. Common Projects har taget deres superpopulære Achilles Low-model og givet den et armygrønt makeover. Den olivengrønne farve går både godt til vinteren og når dagene bliver længere og broer, pladser og parker skal indtages. Dit par kan du blandt andet hente hjem her.
KITH x Asics Gel Lyte V ”Grand Opening” – ca. 1.340 kr.
Endnu en stor sneaker-nyhed. Asics lancerede tilbage i november måned sidste år et samarbejde med KITH, som blev super populært. Nu er de to klar med de to næste udgivelser i rækken. Ligesom de forrige har de taget en klassisk Asics silhuet og overtrukket dem med sort luksuriøs handskelæder. Udover denne Gel Lyte V-model har de også smidt en nyfortolkning af GT-2-modellen på gaden. Den fortjener også lidt spalteplads. Et lækkert samarbejde, der virkelig ser lovende ud. Du kan få fingrene i begge par lige her.
Mophie Juice Pack Air – Iphone 6 cover – ca. 630 og 750 kr.
Selvom en forstørrelse af den nye Iphone 6 vil få telefonen til at minde mere om en Ipad, så er det nye Iphone-cover fra Mophie en ret genial opfindelse. Udover at beskytte den dyrbare telefon mod slag og ridser giver de to nye covere henholdsvis 100 og 120 % ekstra batteri. De er designet således, at du ikke behøver at tage coveret af, når telefonen skal tilsluttes en computer eller oplader. De kommer i sort, hvid og guld, så de kan matche din Iphone 6. De kan forudbestilles nu.
Louis Vuitton forår/sommer 2015 kollektion
Det luksuriøse og historiske franske modehus er taget til østen, nærmere bestemt Indien, for at skyde kampagen til deres nye forårskollektion. Billederne er taget i smukke omgivelser i byen Jaipur, som er hovedstad i Indiens største delstat Rajasthan. Med kamelfarvet ruskind, grå linned og deres ikoniske Damier tasker passer farverne perfekt ind i rammerne. Her er en kollektion med enkle snit og rene overflader, som du kan se mere af her.
adidas Originals ZX Flux ”All White” – 670 kr. (hos tyske SUPPA Store)
adidas har startet det nye år med at sende denne snehvide udgave af en af deres 2014-farvoritter på gaden. Selvom Flux-sneakeren her kommer i ren vinter-æstetik, kan det godt være at en mere bæredygtig løsning er, at vente med at tage den i brug, til de våde vinterdage er ved at være talte. På trods af en høj tilsviningsfaktor kan de allerede bestilles hjem hos blandt andet SUPPA.
Nanamica 2015 forårs tasker – ca. 2.570 kr.
Japanske Nanamica er klar med deres nye tasker til foråret. De leverer altid høj kvalitet og flot design. Kendetegneende ved japansk design er, at det lægger sig tæt op af den skandinaviske designtradition. De er særligt kendt for deres cykeltasker, men her kommer de også med fire andre silhuetter; blandt andet en skuldertaske, sportstaske og en almindelige rygsæk. END. har fået alle taskerne hjem.
Soulland viste frem i London
Lørdag den 10. januar var en stor dag for danske Soulland. For første gang præsenterede det fremadstormende mærke deres efterår/vinter 2015-kollektion på London modeugen ’London Collections’.
Showet var en interaktiv præsentation, med modellerne stående op af en grøn væg, og hvor tilskuerne gennem en særlig Soulland-app kunne pege deres smarthpones med modellen og se kollektionens inspirationen udefolde sig på skærmen. Kollektionen hedder ’Exotic/Erotic’, og er inspireret af Manchesters musikscene i de tidlige 90’ere. Hvis du vil se mere fra showet, kan du hoppe ind på Euromans Instagram-profil ’Euroman_dk’, hvor Soulland-drengene i går havde overtaget vores profil.