Yuanrun Zheng videresælger Yeezy Boost sneakers for flere tusinde kr.

Mød en af verdens største sneaker-resellers: “Jeg fløj fra Atlanta til New York og solgte et par Yeezys for 27.000 kr.”

Sneakers er ren business for amerikanske Yuanrun Zheng.

Yuanrun Zheng videresælger Yeezy Boost sneakers for flere tusinde kr.
Offentliggjort

Yuanrun Zheng har en personlig sneakersamling på ca. 500 par, men for ham er de komfortable sko meget mere end en hobby.

Alene sidste år solgte han flere hundrede par Yeezy Boost, og ofte får han flere tusinde kroner for dem. På nettet går Zheng under pseudonymet ’Penny23’, og han er en af de berømte og berygtede ’resellers’, der tjener store penge på at købe sneakers og sælge dem videre med fortjeneste.

Det amerikanske produktionsselskab Inkwell Films har lavet en minidokumentar om Yuanrun Zheng, der flyttede fra Kina til USA med sine forældre som 12-årig og fandt ud af, at han kunne lave lidt penge ved siden af skolen ved at sælge sjældne sko. Siden voksede hans lille forretning sig stor, og i dag lever han af videresalg af sneakers.

Da hypen om den første Yeezy Boost 750 var på sit højeste, fløj Yuanrun Zheng hele vejen fra Atlanta til New York bare for at sælge et par til en køber med velpolstrede lommer.

"Han betalte mig 4.000 dollars (ca. 27.000 kr., red.) i kontanter, og jeg tog min taske og fløj tilbage igen," fortæller han.

De mest eftertragtede sneakers bliver udsolgt på minutter – hvis ikke sekunder – og ofte bruger folk såkaldte ’bots’, der kan gennemføre en bestilling på få sekunder. Men Yuanrun Zheng har ikke meget til overs for folk, der bliver utilfredse, når nye sneakers bliver udsolgt hurtigere, end de kan nå at blinke.

"Mange bliver meget sure, fordi de synes, at det burde være mere fair, men de burde være sure på dem selv for ikke at gøre nok for at få fat i dem (skoene, red.)," siger han.

Se Inkwell Films’ minidokumentar om Yuanrun Zheng her:

LÆS OGSÅ: Her er 7 stærke køb fra H&M’s nye samarbejde med The Weeknd

LÆS OGSÅ: Lyserød, gul og orange: 23 gode køb i forårets stærkeste farver

LÆS OGSÅ: Denimsæsonen er over os: 11 slidstærke jeans til foråret