I det nye nummer af Euroman skriver vi om Nikolaj Hübbe, der forholder sig til de anklager om dårlig ledelse, som han mødte i 2011, og som endte med en stor, eksternt produceret rapport om medarbejdernes trivsel i Den Kongelige Ballet.
I dag siger Nikolaj Hübbe, at krisen dengang lærte ham noget om ledelse og om at finde positive indgangsvinkler, også når der skal gives kritik. Men han fastholder også, at der var en årsag til, at han dengang anvendte den hårde tone, der, som han siger, tilhører den ”militaristiske kultur”, der ligger i balletten.
”Der var visse dansere på Det Kgl. Teater, som var luddovne,som ikke lavede en skid. Og her har vi hele Danmark, som betaler skat, og så skal vores dansere kraftedemig også yde noget. Så er det altså om at gå på scenen og lave nogle entrechat’er. Vi kan ikke have den der lemfældighed,” siger Nikolaj Hübbe til Euroman.
Annonse
"Jeg har lært nogle pædagogiske greb. Det er bedre at sige til en danser: ’Nu skal du høre her, det er skidegodt, og du er rigtig god, men måske kunne du ...’," siger Nikolaj Hübbe i det nye Euroman. Foto: Rasmus Weng Karlsen
Ballet er en kunstart, der baserer sig på ekstrem præcision og toptrænet fysik. Men gør det også et balletkompagni til en arbejdsplads, hvor der er brug for en hårdere ledelse og en strengere disciplin end i andre brancher?
LÆS MERE: Euroman-leder: Du er fandeme god nok, selv om du ikke er den bedste
”Vi går jo ikke på arbejde for at føle en masse eller for at hygge os og have det sjovt. Vi går der for at arbejde. Men det viser sig, at de arbejdspladser, der har de gladeste arbejdere, tjener flere penge,” siger han.
Han uddyber, hvorfor glade medarbejdere skaber resultater:
Annonse
”De gladeste medarbejdere er dem, der føler sig mest fri og med størst mulighed for at tage egne beslutninger. Kæft, trit og retning dræber kreativiteten. Det dræber medarbejdernes evne til at tænke selv. Med mindre man er soldat og ligger ude i marken under direkte beskydning, er der aldrig brug for, at der kun er én person, der tager beslutningerne,” siger Alexander Kjerulf.
Netop militæret og står for mange som en arbejdsplads, hvor kadaverdisciplinen råder, men ifølge Kim Kristensen, forhenværende oberst indsat i Helmand Afghanistan og nuværende ceremonimester ved det danske hof, er de bedste soldater ikke dem, der blindt parerer ordre og aldrig anfægter deres overordnedes beslutninger.
Han mener, at der er brug for såvel selvstændigt tænkende ledere som selvstændigt tænkende soldater.
”Inddragelse af vores professionelle soldater - og deres store erfaring - er en afgørende faktor for at kunne løse de krævende og udfordrende opgaver. Det er derfor en stor hjælp for os ledere og vores indsats i en krig, at vi har antiautoritære soldater omkring os. Soldater som ønsker svar på "alt" før vi går ud i krigen sammen,” skriver Kim Kristensen i en mail til euroman.dk
Han mener, at denne tankegang, der gør op med kæft, trit og retnings-ledelse er gennemgående i den danske hær, og at den har betydet, at der bliver fundet bedre løsninger i krigssituationer.
”Rambo døde for 20 år siden i Forsvaret – det samme gjorde Oberst Hackel,” skriver Kim Kristensen.
Danske tropper i Camp Viking, Helmand ved afslutningen på den danske operation i Afghanistan. Foto: Alloverpress
Annonse
En anden branche, der udadtil kan virke ekstremt hierarkisk og topstyret, er professionel fodbold.
Peter Sørensen, tidligere professionel fodboldspiller og forhenværende træner i blandt andet AGF, mener ikke, at ledelsesmetoderne i fodbold behøver være hårdere end i andre brancher. Men fordi arbejdet for et fodboldhold og dets træner foregår på "åbne vidder, mens pulsen er høj, og adrenalinen pumper", tror han, at tonen kan lyde mere kontant end i mange andre fag for de udenforstående, der lytter til den.
”Det er jo ikke en åben dialog. Det er kommandoer og korrektioner, det der bliver givet under en kamp eller træning,” siger Peter Sørensen, der fremhæver, at det ikke er den eneste kommunikation, der foregår på et fodboldhold mellem spillerne og træneren:
”Der er jo også frokostpauser eller uformelle samtaler, som man fører uden for banen, hvor man taler sammen fuldstændig ligeværdigt.”
Peter Sørensen mener, at det kan være svært at sige noget generelt om ledelsesstilen blandt danske fodboldtrænere, idet de repræsenterer forskellige gemytter og forskellige målsætninger. Han mener, at det vil variere fra træner til træner, hvor højt, de prioriterer henholdsvis sammenhold og præstationer.
Selv tror han ikke på, at man kan sætte sammenholdet højest og samtidig opnå de bedste resultater.
”Det kommer i hvert fald an på, hvad man står sammen om. Hvis ikke man står sammen om at toppræstere, men om, at der skal være hygge og kagespisning, så vil jeg som træner ikke acceptere det. Så vil jeg sige, at en gang imellem må man give køb på, at der skal være glæde og harmoni i truppen,” siger Peter Sørensen.
Peter Sørensen mener, at mange danske fodboldspillere lige skal vende sig til en hårdere tone, når de bliver solgt til en udenlandsk klub. Her er det den tidligere Manchester United-træner med tydeligt kropssprog. Foto: Getty
Peter Sørensen mener, at nøglen til et godt og klart forhold mellem en træner og hans spillere, er, at lederen åbent og tydeligt meddeler, hvad han prioriterer højest:
”Det vigtigste er, at man ikke er bange for at blive upopulær. Det er ikke min primære opgave at være populær, men at skabe et miljø, hvor man får de bedst mulige præstationer.”
Også tidligere oberst Kim Kristensen understreger, at stærke og selvsikre lederfigurer stadig er afgørende i kampens hede. Selv om Forsvaret opfatter nysgerrige og selvstændige soldater som en ressource:
”Der er tid til diskussioner, og der er tid til handling. Når der skal handles, er sergenten og officeren ej heller i tvivl. Her skal der føres fra fronten, og de officerer og sergenter, jeg har oplevet, har ikke været bange for at sige til deres soldater: "Følg mig!"
LÆS MERE: Pierre-Emile Højbjerg: Manden i trodsalderen
