Det er ikke uden grund, at en snedækket alpetop er blevet et så ikonisk motiv. De stolt knejsende bjergtoppe tager ikke kun pusten fra lidende ryttere i Tour-feltet, men også fra alle os andre, som må bøje nakken bagover i respekt for naturens kolosser, der skyder op i landskabet.  

Siden hærføreren Hannibal for over 2.000 år siden krydsede Alperne med 37 elefanter i den anden puniske krig, har bjergmassiverne repræsenteret en ufremkommelighed, som krævede tid, mod og strabadserende prøvelser at passere.