mirabelle-spiseria.dk2.jpgCasamadre

Der er i den grad skred på den italienske restaurantscene i København, hvor små steder, der næsten synes mere autentiske end dem hjemme i støvlelandet, konstant slår dørene op. Bag dette sted står ægteparret Riccardo Gira Giraldo og Marta Meme Fagiuoli, og som navnet Casamadre (hjemme hos mor) mere end antyder, vil man præsentere gæsten for et hjemligt, intimt køkken.

Man bestiller enten a la carte fra kortet, der er opbygget på klassisk italiensk vis med antipasti, primi etc., eller man vælger en femretters menu til 375 kr. Åbent til aften onsdag-lørdag.