1_urnyhed_ESG 124.png

Urenes illustrerede videnskab 

Hvorfor er der 12 måneder i et år, hvorfor går der 60 sekunder på 1 minut, og hvorfor er de 7 dage på en uge?

Europa Star er et af de ældste urmagasiner i verden og har siden 1930’erne skrevet om brands, teknologi og navne i ur-industrien. Nu har det schweiziske magasin lanceret et videnskabeligt særnummer på engelsk, ʼThe Mysteries of Timeʼ, der søger svar på tricky spørgsmål relateret ikke kun til traditionelle ure, men også kroppens indre ur, atomure og meget mere.

Bliver det for langhåret, kan man følge med på YouTube, hvor magasinet uploader gratis videoer. 

Til 750 kr. (et års abonnement på Europa Star).  

 

 

2_urnyhed_CITIZEN-Pocket-Watch.jpeg.jpgLommesmerter

Japanske Citizen fejrer firmaets 100-års jubilæum med et brag: Et limited edition lommeur på 100 styks med det lange navn First Citizen Watch Special Limited-Edition Pocket Watch.

Uret er slet ikke så oldschool, som det ser ud: Den 43,5 mm store urkasse er fremstillet i titanium og udstyret med safirglas. En gennemsigtig bagkasse gør det muligt at se ind til urværket med en gangreserve på 55 timer, Côtes de Genève-striber og diamantskårne kanter.

Stjernen i showet er den elektroformede skive, en proces, der involverer svagstrøm, som får små organiske mønstre til at dannes på overfladen. Derudover har skiven fået en klar belægning og polering, der giver en dynamisk og tredimensionel tekstur.

Pas på Grand Seiko Snowflake, der er en ny sherif i byen.  

Til 62.000 kr.