Forestil dig dette: Du er på vej hen over Københavns rådhusplads, da du får øje på et par smukke italienske turister. De står og beundrer rådhusbygningen, og du beslutter dig for at berige dem med et par detaljer. Vidste de måske, at den er et eksempel på historicistisk byggestil inspireret af italiensk renæssance? Nej, det gjorde de ikke, men de er meget taknemmelige for oplysningen og foreslår, at I mødes senere til en øl.
Et tiltalende scenario, men ikke lige sandsynligt for alle.
Mange af os er nemlig ikke i stand til bare lige at ryste den slags viden ud af ærmet uden at konsultere Dr. Google. For selv om vi sætter pris på at være omgivet af smukke bygninger, og selv om vi har en fornemmelse af, at et pakhus ved Christianshavns Kanal er ældre end et parcelhus i Herlev, er vi stadig mange, der roder lidt rundt i stilretningerne.
Annonse
Men nu skal det være slut med ikke at vide, om barok kommer før rokoko, og hvordan man kan kende forskel på dem.
For selv om betegnelserne umiddelbart kan virke skræmmende tungebrækkende, så taler bygningerne selv et ganske mundret sprog, og lærer man sig deres mest markanteste kendetegn, bliver det nemt at jonglere med de forskellige perioder.
Og selv om du ikke har din daglige gang blandt Københavns største turistattraktioner, kan det være tilfredsstillende viden. For arkitekturen og stilretningerne begrænser sig ikke kun til slotte og kirker, men lever også i vores dagligdag.
Derfor har vi allieret os med Søren Vadstrup, der er arkitekt og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole og netop har udgivet det digre værk ’Byhuset’, som er en hyldest til den arkitektur vi bor i.
Nu hjælper han os med at skære det ud i pap. Det er også ham, der har tegnet tegningerne herunder.
For at gøre guiden stram og anvendelig tager vi udgangspunkt i perioden fra cirka 1660 til i dag, som langt de fleste byhuse i landet er bygget indenfor. Det svarer til spændet mellem barokken og postmodernismen.
Annonse
Hvornår blev det bygget: Ca. 1660-1740
Man kender det fra: Gråbrødre Torv i København
Sådan genkender du det: De spidse øverste etager, skyder nærmest op gennem taget som et hoved med en spids hat på. De kaldes gavlkviste. Mange af barokhusene har hejsebom og hejseluge øverst, så loftet kunne bruges til pakhus og lager.
Arkitektens bemærkning: ”Barokhusene står som små soldater ved siden af hinanden,”
Fakta om barok, der får dig til at lyde klogere, brug så mange du synes:
- Gavlkvisten på det danske barokhus er inspireret af det hollandske gavlhus.
- Men på det danske barokhus vendte man tagryggen 90 grader, så regnvandet havde plads til at løbe af fortil i stedet for i en smal passage mellem husene. Det gav færre fugtskader.
Annonse
- Hollænderne byggede deres huse i meget mørke, nærmest lillabrune mursten, danskerne efterlignede forbilledet ved at pudse husene op i kraftige farver.
Hvornår blev det bygget: 1740-1770
Man kender det fra: Amalienborg slotsplads
Sådan genkender du det: Der er ikke nogen spids gavlkvist øverst. Farverne er lyse. Pyntebåndet midt på huset, deler det i en over- og underdel. Underdelen har et grovere udtryk i sammenligning med øverste del af huset, for eksempel markeret med de vandrette riller i facaden, såkaldte fuger.
Arkitektens bemærkning: ”Rokokoen havde ikke så mange regler som barokken, der havde et mere stift og militaristisk udtryk.”
Fakta om rokoko'en, der får dig til at lyde klogere, brug så mange du synes:
- Pyntebåndet, der deler facaden, betegnes også med sit franske navn, cordon. Rokoko var i det hele taget en fransk inspiration.
- Opdelingen i en grov underetage og en finere overetage skulle give indtrykket af en solid sokkel med tunge blokke, der bar en lettere overdel – ”som et tempel,” siger Søren Vadsted.
- Der er ikke særlig meget rokoko i Danmark, men i Frederiksstaden omkring Amalienborg, der blev planlagt af arkitekten Nicolai Eigtved, findes den højeste koncentration af stilarten.
Hvornår blev det bygget: 1770-1850
Man kender det fra: Kronprinsessegades byhuse med kig over Kongens Have
Sådan genkender du det:Facaden må ikke være helt ensartet. Noget er fremhævet, en etage, et vindue – med markerede halvsøjler eller små buer. Byggeriet er meget symmetrisk. Hvis man for eksempel har lavet en port i den ene ende, laver man en hvælving i den modsatte ende af facaden i samme form. Som ved vinduespartiet i venstre side af tegningen ovenfor.
Arkitektens bemærkning: ”Dekorationerne i form af buer eller søjler dannede en overgang til det næste hus, hvor det lagde op til, at man lavede lignende dekoration. Det kunne binde en hel gade sammen. På den måde var klassicismen mere gennemtænkt end barokkens huse, der stod mere isoleret."
Fakta om klassicismen, der får dig til at lyde klogere, brug så mange du synes:
- Den klassicistiske byggestils søjler og rundbuer over vinduerne fik inspiration fra samtidige udgravninger af romerske templer, fx i Pompei.
-Klassicismen i Danmark falder sammen med ansættelsen af franskmanden N.H. Jardin som professor på det nyoprettede kunstakademi. Hans elev C.F. Harsdorff og dennes elev C.F. Hansen har præget den danske klassicisme.
Hvornår blev det bygget: 1850-1930
Man kender det fra: Københavns Rådhus (inspireret af italiensk renæssancebyggeri)
Sådan genkender du det: Facaderne er fulde af pynt. Jo mere desto bedre. Relieffer, søjler, løvehoveder, falske altanbalustrader. De vandrette fuger, der i klassicismen og rokokoen brugtes til at markere husets sokkel eller underetage, går nu typisk hele vejen op ad facaden.
Arkitektens bemærkning: ”Det er en vis stilforvirring, og perioden har et dårligt ry, fordi dekorationerne er strøet ud over facaden. Men faktisk kan den noget. Alt relieffet er med til at give nogle flotte skyggevirkninger, når solen falder på det.”
Fakta om historicismen, der får dig til at lyde klogere, brug så mange du synes:
- I historicismen gik man fra udelukkende at anvende sandsten til også at bruge elementer af cement og gips. Hvis man ikke syntes, der var dekoration nok på ens facade, kunne man bestille et hoved, en søjle eller et blomstret relief og få det leveret fra værkstedet.
- historicismen falder nøjagtig sammen med indførelsen af Folkestyret i Danmark og en opgang i byggeriet af boliger, fabrikker og institutioner. Historicismen er en af de historiske stilarter, der er mest af i København.
Hvornår blev de bygget:1930-2000
Man kender det fra: Arne Jacobsens Bellavista-kompleks ved Klampenborg. SAS-hotellet.
Sådan genkender du det: Der er flere underretninger under modernismen. En af de vigtigste er funktionalismen, hvor alt pynt bliver skrællet af facaderne. Udtrykket er firkantet, og det eneste, der bryder de rene, pudsede facader, er de store vinduespartier, der tegner vandrette linjer, og giver masser af udsyn indefra lejlighederne. En anden retning er den såkaldte curtain wall, som Arne Jacobsen blandt andet bruger på SAS-hotellet eller Rødovre Rådhus. Her er husets spinkle skelet synligt gennem glasfacader. Etageadskillelsen er tynd og let.
Arkitektens bemærkning: ”Funktionalisterne havde tit ondt i røven over, hvor dårlig den foregående epokes arkitektur var. Men deres eget byggeri var ikke altid så funktionelt, som de påstod. For eksempel var nogle vinduer placeret dårligt i forhold til lysindfald. Og mange gange kreerede de også indgangsrum til opgangene, der var iskolde. Til gengæld er det ofte smukt og elegant.”
Fakta om modernismen, der får dig til at lyde klogere, brug så mange du synes:
- Modernisterne var inspirerede af industrialiseringen, og for eksempel brugte man nogle gange runde vinduer, der var en hilsen til Atlanterhavslinernes koøjer.
- Hvis du vil lyde som om, du kommer i arkitektkredse, så bare kald funtionalismen for 'funkis'.
_____________
Hvornår blev de bygget: 1970-2000
Hvor kender man det fra: Tusinder af danske villaveje
Hvordan genkender man det: Postmodernismen i Danmark er stærkest repræsenteret ved parcelhuset. Nordsiden af huset er lukket til, helt uden vinduer. På sydsiden er der et stort vinduesparti. Der er brugt en blanding af træ og mursten.
Arkitektens bemærkning: "Jeg har altid hadet parcelhuset, men jo mere jeg beskæftigede mig med det til min bog, desto mere begejstret blev jeg. Parcelhuset var på mange måder mere funktionelt end funktionalismen. Parcelhuset er det første hus, hvor boligen kommer helt ned i niveau med haven. Det er fantastisk."
Fakta om det postmodernistiske parcelhus, der får dig til at lyde klogere, brug så mange du synes:
- Det åbne vinduesparti vender mod syd for at få mest muligt sollys ind i huset.
- Parcelhuset er inspireret af amerikanske og japanske huse. De californiske forbilleder var bygget helt i træ fra de amerikanske redwoods, men i Danmark tilføjede vi murværk til strukturen.
- Parcelhuset er inddelt i to sektioner, en sektion til højre med en stor fællesstue, og en sektion til venstre med en lille gang og enkelte soveværelser til hele familien.
