Danske drenge bliver bedre til matematik. Men et overraskende problem skygger for succesen
Endelig er der godt nyt fra Skoledanmark. Og så alligevel ikke.
DER
LYDER ET grådkvalt
skrig nede fra den jammerdal, der er hjemstavn for forskning om det faglige
niveau blandt danske folkeskoleelever, hver gang der er nyt på den front.
Børnene
sakker bagud over hele linjen, både sammenlignet med fortidens danske børn og
børnene i vores nabolande. Dét er grundfortællingen.
Men i den
seneste internationale Timms-undersøgelse, der på omfangsrig og grundig vis
kortlægger niveauet i matematik og naturfag blandt fjerdeklasseselever fra en
lang række lande, kunne man nede i jammerdalen ænse et lille strejf af en
solstråle: Danske drenge – der ellers er blevet noget nær berømte for deres
elendige præstationer og generelle utilstrækkelighed sammenlignet med pigerne –
er blevet bedre til matematik.
Det er
ikke sådan, at vi nu alle skal samles til folkedruk på Rådhuspladsen og trykke
bilhornene i bund til ære for de talknusende knægte. De danske drenge klarer
sig stadig en anelse dårligere i matematik, end de gør i Norge, Sverige og
Finland.
