Danske drenge bliver bedre til matematik. Men et overraskende problem skygger for succesen

DER LYDER ET grådkvalt skrig nede fra den jammerdal, der er hjemstavn for forskning om det faglige niveau blandt danske folkeskoleelever, hver gang der er nyt på den front.

Børnene sakker bagud over hele linjen, både sammenlignet med fortidens danske børn og børnene i vores nabolande. Dét er grundfortællingen.

Men i den seneste internationale Timms-undersøgelse, der på omfangsrig og grundig vis kortlægger niveauet i matematik og naturfag blandt fjerdeklasseselever fra en lang række lande, kunne man nede i jammerdalen ænse et lille strejf af en solstråle: Danske drenge – der ellers er blevet noget nær berømte for deres elendige præstationer og generelle utilstrækkelighed sammenlignet med pigerne – er blevet bedre til matematik.

Det er ikke sådan, at vi nu alle skal samles til folkedruk på Rådhuspladsen og trykke bilhornene i bund til ære for de talknusende knægte. De danske drenge klarer sig stadig en anelse dårligere i matematik, end de gør i Norge, Sverige og Finland.

Men den trods alt positive drengeudvikling puster til en debat om, hvordan vi på en og samme tid får det bedste ud af drenge i folkeskolen, uden at det går ud over pigerne. Og om løsningen i virkeligheden er slet ikke at gøre forskel på kønnene.

RESULTATERNE I TIMMS-UNDERSØGELSEN er blevet mødt med undren og forvirring. Særligt fordi tendensen i, at drengene stikker af fra pigerne i matematik, er internationalt forankret. Også i Sverige, Norge og Finland er niveauforskellen større, end den var i 2019. Men hvorfor?

Forskerne bag undersøgelsen lufter kun forsigtige og uldne teorier:

”De 4.-klasses elever, der er med i undersøgelsen, gik i 1. klasse, da skolerne blev lukket ned i foråret 2020. I en periode var undervisningen derfor præget af hjemmeundervisning,” har rapportens forfattere, Rune Müller Kristensen og Christian Christrup Kjeldsen, skrevet i mediet Folkeskolen.

Spørger man Jens Peter Christensen, der er landsformand i Danmarks Matematiklærerforening, er vi stadig i gang med at grave os igennem affaldsposen af nedlukningskonsekvenser. Men noget skråsikkert svar tør han ikke give:

”Der er jo forskel på piger og drenge. Måske kan drenge bedre håndtere det her med at være hjemme uden at have nogle at spejle sig i. Med de ældste elever oplever jeg, at pigerne har enormt travlt med at holde øje med, hvad de andre laver. Hvad taler de andre om? Hvor er jeg i hierarkiet? Jeg antager, at det også foregår blandt små børn.”

Også hjemmearbejdsopgaverne kan have passet drengene bedre, ræsonnerer han:

”Det fungerede ikke rigtig med dialog online. Færdighedsopgaverne, hvor man bare skal sidde og løse nogle regnestykker, fungerede bedre. For drengene har det måske passet dem godt. Som at lægge en kabale, hvor der har været noget dopamin at hente. Pigerne har måske haft mere brug for dialogen med læreren og de andre elever.”

I UNDERVISNINGSMILJØET KAN man også lade sig præsentere for andre – men ikke nødvendigvis mere velunderbyggede – analyser af, hvorfor drengene ud-udregner pigerne.

En af disse er, at nogle af de mere sejlivede kønsstereotyper cementeres i disse år: at drengene er talknusere, mens pigerne tiltales af de mere abstrakte talefag. Det ville overraske, når man tager i betragtning, at tiden ligner én lang udvikling væk fra idéen om, at drenge går i blåt, piger elsker heste og så fremdeles. Og så alligevel.

”Jeg tror ikke, der kan være nogen tvivl om, at telefonerne cementerer eller forstærker nogle af de meget traditionelle kønsroller,” siger Niels Chr. Sauer, der er tidligere lærer og gennem mange år har bidraget til skoledebatten herhjemme.

Han peger på – som det blandt andet fremgår af en SDU-undersøgelse fra 2020 – at piger og kvinder i højere grad forbinder de influencere, de møder på deres telefoner, med emner som skønhed og mode, mens drengenes influencere er mere optagede af gaming og teknologi.

”Det er bare en kendsgerning, at piger og drenge ser forskellige ting på deres mobiler. Og måske får pigerne på et meget tidligt tidspunkt et indtryk af, at det med matematik, det er sandelig ikke noget for dem. Det, tror jeg, er et overset forhold.”

Matematiklærerne, Euroman har talt med, køber den bare ikke helt. Og i Timms-undersøgelsen kan man også se, at drengenes motivation for at lære matematik kun er faldet siden influencerindtoget. Det er pigernes motivation også – bare lidt mere end drengenes.

DET REJSER SPØRGSMÅLET om, hvor meget der er at juble over. Ja, drengene er blevet lidt bedre, men de er stadigt væsentligt ringere, end før folkeskolereformen fra 2013 trådte i kraft.

Ringer man til Dennis Ho Christiansen, der er matematiklærer for de yngste elever på Bjergmarkskolen i Holbæk, giver han et ildevarslende perspektiv på, hvordan det kan være:

”Vi har lagt mærke til, at elevernes kendskab til helt almindelige ord er blevet ringere. Fagordene skal vi nok lære dem. Men de mangler de der små, almindelige ord. Specielt mange af forholdsordene: bagved, foran, over, under, mindre, større, imellem. Den slags ord har jo stor betydning, når vi stiller en opgave.”

Hvor gamle er de her børn, hvor forholdsordene er et problem?

”Det er hele vejen op igennem folkeskolen. Når vi giver en instruktion, skal vi holde øje med, om vi rammer nogle ord, som eleverne ikke forstår. Vi har en skole her med mange nationaliteter, men det er altså også de etnisk danske børn, det gælder for. Tidligere kunne vi antage, at de forstod, hvad det ville sige at lægge noget oven i noget andet. Det kan vi ikke i dag.”

Så du kan se, at de løser opgaverne dårligere, fordi de ikke kender de ord?

”Ja. Vi har ikke nok fokus på, at der ord, de simpelthen ikke har styr på. Når vi har en fagtekst i en matematikopgave, har vi lærere fokus på de enkelte fagord og de tal, der skal trækkes ud. Men måske sidder eleverne og har nogle blokeringer over nogle andre ord i teksten, og fordi de helst ikke vil spørge dumt, spørger de slet ikke. Og så kommer de slet ikke frem til overhovedet at løse den matematiske opgave.”

HELLER IKKE UDDANNELSES- og kønssociologen Cecilie Nørgaard hiver champagnen frem fra køl, når hun læser resultaterne i Timms-undersøgelsen.

”Jeg er glad for, at det går drengene godt. Men det er jo også en lidt trist nyhed, at forskellen mellem kønnene er vokset. De burde rent biologisk ligge nogenlunde jævnt, men Danmark er det eneste nordiske land, hvor pigerne konsekvent har ligget under drengene i matematik siden 2007.”

Hun noterer sig en tendens i vores samtid, der gør skellet mellem drenge og piger stærkere. Og hun genkender, at telefonerne og de sociale medier kan bidrage i den retning:

”Jeg tror ikke, det er den eneste årsag. Men der er mange rollemodeller på sociale medier, der abonnerer på den gammeldags forestilling om køn, hvor det maskuline univers stadig er sådan noget, der handler om økonomi og styrke og den blå farve.”

Nu skal man holde tungen lige i munden, for ja, det kan godt have en betydning for, hvordan drenge og piger præsterer i matematik, når de går i 4. klasse.

”Der er en enorm modvilje mod alt det, kritikerne kalder ’woke’. Desværre ligger forskningen om køn også i den kategori, der bliver smidt i skraldespanden af politikerne. Vi er stadig det eneste nordiske land, der ikke har indskrevet i vores folkeskolelov, at skolen er forpligtet til at modarbejde stereotyper. Hvis man var forpligtet til at modarbejde stereotyper, ville man også opleve mindre stereotype konsekvenser. Men i Danmark ser vi det ikke som skolens opgave.”

Spørgsmålet er selvfølgelig, om kønsstereotyper er et værktøj, man kan bruge til at tilpasse undervisningen, så alle lærer mest muligt, eller om stereotyperne skaber ulige undervisningsforhold. Ifølge Cecilie Nørgaard gør det sidste sig gældende.

”Den stereotype forventning er, at drenge er gode til matematik, og piger er mindre gode. Og det giver en fordel, at folk har positive forventninger til ens formåen.”

Og hvordan skulle det præcist hjælpe drengene?

”Når man har højere forventninger til drengene, giver man dem sværere opgaver, taler mere med dem, tester deres faglighed på alle mulige måder. Og omvendt med pigerne. Der er tilsvarende mange stereotyper i andre fag, der går ud over drengene,” slutter Cecilie Nørgaard.

Timms-undersøgelsen bygger på svar fra 5.166 elever fordelt på 156 skoler over hele landet og er blevet gennemført hvert fjerde år siden 2007.