Fire stjerner: ”Jeg håber fanme ikke, det er en anmeldelse, for så slår jeg dig ihjel!”

”Jeg håber fanme ikke, det er en anmeldelse, for så slår jeg dig ihjel!” 

Da jeg tager et billede af ’Hvalen’, Røde Claus Christensens uforlignelige signaturret, får Den Røde øje på min mobiltelefon og reagerer med sit velkendte rødmossede temperament.

”Det kan jeg godt sige dig, Svend Rasmussen, du bliver lagt på hjul og stejle, hvis du skriver om det her, for SK 12 skal være en hemmelighed …”

Jo vist, Røde Claus er tilbage. Efter årene på Salon i Bredgade, hvor man som gæst aldrig helt følte, at Den Røde hørte til – det var for stort, over 100 gæster og med en brigade på 40 kokke og tjenere i ryggen – så mærker man fra første sekund, man kommer ind gennem den anonyme indgangsdør på Store Kongensgade, at hér er Den Røde kommet hjem.

Det intime og kringlede rum, hvor et diminutivt køkken kun lige levner plads til Den Røde og en dygtig kvindelig kok, minder i virkeligheden mest om det røde bindingsværkshus Gammel Mønt, hvor Den Røde herskede nærmest enevældigt i over 25 år, og det virker også, som om Den Rødes nærmest kultagtige følge af entusiastiske stamkunder er fulgt med til SK 12. 

De elsker hans old school mad (altid i særdeles rigelige portioner) og den gode nyhed er, at på menukortet er alt som i gamle dage. Som Den Røde skrev på Instagram (mere hemmeligt var det altså ikke), da han bekendtgjorde nyheden: ”Gastronomien hos mig er uforandret. Ingen dikkedarer. Ingen skum. Ikke for meget pynt.”

Til frokost finder man fx stegt sild i lage, røget laks og tatar. Om aftenen er der altid dagens tavleretter – denne aften bl.a. wienerschnitzel, og selvom den fristede, så valgte vi i respekt for Den Rødes genkomst klassisk rødt. 

Først med D.U.N. – hvor akronymet dækker over Den UNævnelige. Ikke Lord Voldemort, men tæt på – den forkætrede fede andelever (nudge, nudge), der kom på bordet som en kolossal terrine i en hel 300 grams blok, men hvor fedmen på grund af Claus’ sikre håndværk (og en god portion armagnac) var smukt nuanceret og underspillet, i selskab med syrlig æblekompot og smørristet briochebrød.

Og skulle det ikke være fedt nok til at sikre en akut forsnævring i halspulsåren, så dykkede vi ned efter det mest sagnomspundne dyr, der nogensinde har svømmet i Den Rødes Hav: ’Hvalen’! Hvor pighvar, luftig mousse på laks og store stykker hummer krammer hinanden under et tyndt flor af perfekt bagt butterdej.

 ’Hvalen’ svømmer i sit eget hav af en intens hummersauce, hvor man tydeligt smagte de brændte skaller (og smørret!), mens lidt rå spinat blot varmet op af saucen sikrer, at retten ikke føles så tung, som den lyder. Hummeren er dansk, for Den Røde bruger selvfølgelig kun de bedste råvarer, og prisen derefter. 645 kr. koster ’Hvalen’, men så er der, som skrevet i menukortet, ”rigeligt til én, nok til to”. I det hele taget skal man have den store pung fremme. 

Vores fede andelever stod også i 295 kr., og en peberbøf koster 495 kr. Et egentligt vinkort eksisterer mest oppe i Den Rødes hoved, men han finder gerne noget (klassisk! – naturvin eksisterer ikke her), der passer til mad og pung. Til fedtleveren stor hvid bourgogne – Pouilly-Fuissé Les Grand Climats fra Domaine de la Chapelle til 165 kr. glasset og til Hvalen en flaske rød bourgogne fra Frederic Magnien i Côte-d’Or (895 kr.). Er man til old school fransk gastronomi, fra før verden gik af lave, så er et besøg i Røde Claus’ nye sandkasse SK 12 et must for livsnydere. Og dét ville være en synd at holde hemmeligt.