Der er ikke noget som en god bog.
Mens du sidder der i lænestolen, fører ordene på siderne dig med til en anden verden med krig og kærlighed, til ristaffel med nazister og fri sex i Tisvilde, hvor monogame forhold er passé.
På Euroman.dk har vi spurgt seks danske mænd, hvilken læseoplevelse der i 2014 har været deres bedste.
Deres anbefalinger kommer her.
”Det er en fuldstændig genial bog skrevet af italienske Malaparte, der er en meget kontroversiel forfatter. Bogen er inspireret af hans oplevelser under Anden Verdenskrig, som han oplever fra de ondes point of view, hvilket er dybt interessant og meget morsomt, og så er hans kritik af tyskerne genial. Han var oprindeligt med i den italienske fascistbevægelse men bliver uvenner med dem, fordi han skriver, at Hitler er en kvinde. Og han synes også, at Mussolini er en idiot, så han bliver smidt i fængsel i Rom. Siden bliver han militærkorrespondent for den italienske avis Corriera della Sera og er med rumænske soldater inde i Ukraine under nazisternes forsøg på at besejre Sovjetunionen og rejser så hele vejen op igennem det krigshærgede Europa og er til ristaffel i Warszawa med en guvernør og i sauna med Himmler i Finland.”
"Kongstad skriver næsten for godt. Men jeg knuselsker hans kondenserede slogan-sætninger, og jeg krummede tæer mens jeg kluklo, hver gang den her romans persongalleri skyder omverden ned og dømmer rigtigt og forkert. Vi bevæger os i en verden, hvor alle er for højtuddannede, for selvoptagne, har for god smag og for meget tid. I 3.g på gymnasiet skrev jeg afsluttende danskopgave om Bret Easton Ellis' 'American Psycho', og 'Fryser jeg?' minder mig faktisk om den. Som en afdæmpet, relatérbar og totalt ikke-voldelig dansk version. Varemærkerne er nogle andre, idealerne er intellektuelle og “kreative” i stedet for hyper-yuppie-materialisme. Men begge steder er det overfladen, der er vigtig, det er drifterne der dunker, og det er brækfornemmelsen over den konstante sociale positionering mennesker imellem."
”Det er noget af en mursten, men da jeg først gik i gang med at læse, kunne jeg næsten ikke foretage mig andet. Jeg læste nat og dag. Den fangede mig fra de første tre sider, og så kørte det bare. Den handler om en ung mands barndom og ungdom omkring Første Verdenskrig i Paris og England og om de eksistenser, han møder på sin vej. Han bliver siden læge for de allerfattigste i samfundet og opbygger en kynisme indeni på grund af de ting, han ser. På bagsiden står der, at den er ’uhørt sortsynet og fortalt i en hæsblæsende, vulgær og rå jeg-form, hvis brudte sætninger næsten filmisk befolker Paris med et mylder af menneskelige tragedier’, og det er sgu ret præcist. Det er en verden uden kærlighed. Det særlige ved bogen er også Célines brutale sprogbrug, der har inspireret beat-forfattere som Kerouac, Borrows og Bukowski. Han er nærmest pre-beat, kan man sige."
”Det er en atypisk fodboldbog skrevet af en englænder, som har en imponerende indsigt i hollandsk fodbold. Den handler om, hvordan fodbold i Holland er formet af landets sprog, befolkning, religion og arkitektur og har inspireret mange andre nationer gennem årtier. Hollænderne har nemlig en utrolig fodboldintelligens. De har tænkt over spillet tidligere end mange andre. Fodbold er jo en løbesport, men gennem hollænderne har vi fået en forståelse for, at det i den grad også er en tænkesport. Jeg har læst bogen på hollandsk, men den er også kommet på dansk."
”Jeg fik den i fødselsdagsgave af min kæreste i Venedig sidste år. Jeg fik den ikke læst i samme nu, men det har jeg gjort nu. Noget af det, jeg savner ved moderne litteratur er, at den eksistentielle dimension kommer til udtryk. Det er mildest talt tilfældet her. Gustav von Aschenbach er forfatter og bor i München, en pænt spidsborgerlig størrelse. Han sejler fra Kroatien til Venedig under pestepidemien. Alle omkring ham dør, alt imens folk benægter, at der er pest. I Venedig forelsker han sig i en ung dreng. Det er en blanding af melankoli, en ekstrem grad af lidenskab og en erkendelse af at være den, man nu er. I dette tilfælde drejer det sig blandt andet om homoseksualitet, selvom det ikke er hovedtemaet for bogen. Det er en melankolsk bog på den måde, at den handler om et menneske, der først forstår hvem han er, når det er for sent. Det, tror jeg, er meget generelt eksistentielt; at når man forstår tingenes rette sammenhæng, så er de forbi.”
”Det bedste, jeg har læst i år, er ikke en bog men en serie af tidsskrifter, der udgår fra Brooklyn, som hedder Cabinet. Det er et kuriositetskabinet af ekstremt nørdede, bibliofile historier. De lugter simpelthen af gamle, håndskrevne kartotekskort fra en analog verden. Det er historier fra bibliotekets mest dunkle, støvede aflukker, hvor der kun er spindelvæv, edderkopper, en madkasse fra 1789 og en notesbog, der kaster nyt lys over et eller andet obskurt emne, som får din hjerne til at eksplodere af fryd. I sidste udgave var der en historie om opfindelsen af klodsethed. Findes der noget smukkere? Et andet eksempel er en gennemgang af telegrafens tidligste historie, hvor man lagde 28 strømførende kabler fra en by 5 kilometer uden for Rom, lod 28 mennesker stå med et kabel i hånden, de stod for et bogstav hvor, og i den anden ende kunne man udløse strøm. Og så råbte de av, og så kunne man langsomt stave sig gennem meddelelserne. Og det er jo næsten for godt til at være sandt. For mig er det den smukkeste metafor for, hvordan jeg har det med at skrive. Hvert bogstav skal gøre ondt.”
